For første gang nogensinde dukkede Keld og Hilda Heick ikke op til et job – men årsagen var ude af deres hænder.

Den kom i stedet ovenfra, da Nordjylland onsdag blev ramt af en kraftig snestorm. Da stormen for alvor slog igennem, befandt Keld og Hilda Heick sig på de nordjyske motorveje.

Men pludselig gik trafikken i stå. Og fast i trafikken sad det 75-årige musikerpar.

»Vi havde 210 kilometer til Aabybro og kørte fem timer før. Det, mente vi nok, vi skulle klare.«

Keld og Hilda Heick i deres have.
Keld og Hilda Heick i deres have. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Men kort før Aalborg tog vejret voldsomt til. Pludselig stoppede det hele, og så skete der faktisk ikke noget. Alt holdt stille.«

Trods det voldsomme vejr holdt parret fanen højt, mens de løbende var i kontakt med arrangøren i Aabybro.

De holdt nemlig kun 35 kilometer fra endedestinationen. Men som uret gik, blev koncerten mere og mere urealistisk:

»Klokken blev 18, så 19 – og der var vi stadig optimister. Men da klokken blev 21 måtte vi ringe til arrangøren. Han sagde 'ved I hvad, I kører bare hjem'.«

Snestormen tog for alvor fat omkring i hele Nordjylland onsdag.
Snestormen tog for alvor fat omkring i hele Nordjylland onsdag. Foto: Johan Gadegaard
Vis mere

»Det var nok også det bedste. Vi holdt bare stille, og der skete ingenting. Samtidig fik du ingen trafikinformationer. Det var meget frustrerende.«

Derudover var der alt det praktiske. Mad, drikke og tidspunktet, når naturen kalder. Der måtte Hilda Heick tage atypiske midler i brug.

»Vi var rigtig trætte i benene. Vi havde lidt mad, vand og kaffe med. Det skulle jeg nok ikke have drukket så meget af, for det trængte sig rigtig meget på.«

»Efter seks timer fik jeg næsten tårer i øjnene, for jeg var virkelig trængende. Og jeg kunne jo ikke bare tage bukserne af og sætte mig ud på motorvejen. Folk sad med tændte lys. Det går jo ikke.«

Hilda og Keld Heick.
Hilda og Keld Heick. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Så Hilda Heick tog sagen i egen hånd.

»Jeg kravlede om på bagsædet og måtte tisse i en plasticpose, jeg havde med, ha ha. Hvad skulle jeg gøre? Dér har I mænd det altså lidt nemmere. Jeg tænkte bare, godt der ikke er nogen, der kan kigge ind. Heldigvis havde vi vådservietter og håndsprit med, så det gik det hele,« griner Hilda Heick.

Oppe i Aabybro var en del af koncertgæsterne også blevet væk. Derfor vurderede arrangøren ifølge Hilda Heick, at musikerparret med god samvittighed kunne aflyse koncerten.

Det var dog ikke med deres gode vilje.

»Det var sgu synd for dem. Men jeg tror heller ikke, det er sket i 40 år. Engang på Fyn sad vi også fast på motorvejen, men der nåede vi en koncert til kaffen. Men det kunne ikke lade sig gøre her.«

»Jeg tror, det kom bag på mange, hvor slemt det blev. Det sker heldigvis sjældent.«

Da koncerten blev aflyst, valgte parret at dreje fra motorvejen og sætte kurs mod Aarhus, hvor de havde et hotelværelse. Her kørte kunne de tælle en 11 kilometer lang kø i retningen mod Aalborg.

Selv ankom de til hotellet ved midnat efter knap otte timer på motorvejen.

Komponist, sanger og musiker Keld Heick og hans kone Hilda, i Vedbæk tirsdag den 2. februar 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Komponist, sanger og musiker Keld Heick og hans kone Hilda, i Vedbæk tirsdag den 2. februar 2021.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke forsøgte at få folk til at dreje fra. Eller fik nogle informationer. Men igen, jeg tror, det kom bag på mange det her.«

»Keld var da heller ikke tilfreds. Han bandede mange gange og var virkelig frustreret,« fortæller Hilda Heick afsluttende med et grin.

Koncerten i Aabybro er nu rykket til 4. maj næste år.