15-årige Lucca Dahl Nordlund havde været til frisør forud for sin første live optræden i årets ‘X Factor’.

Normalt plejer den aalborgensiske teenager at være mørkhåret, men da hun for første gang trådte ind på live scenen, var hun blevet rødhåret.

»Det var en idé, som Nanna fik,« fortæller hun efter fredagens optræden.

Inspirationen til den nye frisure kom fra Netflix serien ‘Dronninggambit’, hvor hovedpersonen Beth Harmon spillet af Anya Taylor-Joy, viser et utroligt talent for at spille skak, og kan se frem til et liv som stjerne.

Oh Land synes, at hendes 15-årige sanger Lucca fra Aalborg minder om hovedrollen Beth Harmon fra Net-flix serien ‘Dronninggambit’.
Oh Land synes, at hendes 15-årige sanger Lucca fra Aalborg minder om hovedrollen Beth Harmon fra Net-flix serien ‘Dronninggambit’.
Vis mere

»Det er noget mystiske dragende over hende, der minder mig om Lucca. På en eller anden måde minder den her meget unge pige, der måske har følt sig anderledes end de andre, men har fundet en interesse og nørdet helt ned i den, om hende,« sagde Oh Land efter showet og fortsatte:

»Da jeg så serien, tænkte jeg, det der er Lucca – bare med sang.«

Som Oh Land siger det:

»Det er tydeligt, at hun har brugt timer på at synge derhjemme på pigeværelset.«

Lucca Dahl Nordlund under sin første live optræden i 'X Factor'. Foto TV2.
Lucca Dahl Nordlund under sin første live optræden i 'X Factor'. Foto TV2.
Vis mere

Den sammenligning er den 15-årige sangtalent kun glad for.

»Jeg er helt opslugt af hende (Beth Harmon, red.). Jeg ser lidt op til hende, så jeg skreg, da Nanna sagde, at hun synes, jeg ligner hende,« fortæller en glad Lucca efter sin første live optræden.

Hun høstede stor ros fra dommerne for sin indsats, da hun sang Olivia Rodrigos nummer 'Drivers License'.

»Det er enestående, når nogle faktisk kan synge,« sagde Thomas Blachman efter Lucca havde sunget aftenens sidste sang.

Sammen med Nikoline Steen Kristensen er Lucca Dahl Nordlund den, bookmakerne spår de bedste chancer i årets ‘X Factor’ konkurrence.