Hvis du nogensinde har spurgt dig selv, hvordan Kelly Rowland eller Mary J. Blige ville have lydt, hvis de var vokset op i Norges hovedstad, Oslo, så får du svaret ved at lytte til den nye norske stjerne, Louam.

Med perfekt timing udsender den unge nordmand sit nye album 'Wreckless Love' på Valentinsdag.

I teksterne hylder Louam kærligheden i alle dens afskygninger – fra håbløshed over lykke og videre til det knuste hjerte. Den unge sangerinde fortæller ærligt om de forhold hun har haft – helt fra teenager til i dag, hvor voksenlivet truer.

Her betyder kærlighed som bekendt ikke altid harmoni og evig lykke. Og det er Louam bestemt ikke bange for at fortælle om i sine nye sange.

Louam er opvokset i Oslo
Louam er opvokset i Oslo Foto: PR
Vis mere

»Albummet har bl.a. fokus på kærlighed set fra de forskellige steder jeg har været i livet. Fra de tidlige stadier af et nyt forhold, til bittersød hjertesorg. Fra bekymringsfrie teenageår, til en ung voksen som kæmper med det, at leve på autopilot, kontra at leve uden et sikkerhedsnet,« fortæller Louam.

Louam betegner sin musik som 'goldschool' - moderne R&B, inspireret af 90'erne. Og med sangtitler som 'Like 90’s R&B' og 'Mary J. Blige“' er det tydeligt at mærke, at Louams inspiration kommer fra.

Albummets første single 'Mesmerize Me' kan du høre her.

Louam er opvokset i Oslo
Louam er opvokset i Oslo Foto: PR
Vis mere

Single nummer to 'Big Loop' er netop udkommet og Louam arbejder på en ny video.