Rosanne Cash, der er datter af country-legenden Johnny Cash, fortæller, at der ikke var nogen vej uden om, at hendes far og June Carter fandt sammen.

»Det virkede uundgåeligt, selvom det var smertefuldt for min mor,« siger hun i en ny dokumentar.

Rosanne Cash, hvis mor Vivian Liberto var gift med Johnny Cash, inden han havde en affære med June Carter, fortæller, at hun er ikke bitter over farens vej i livet, skriver Fox News.

Johnny Cash endte med at blive gift med June Carter, som han blev sammen med resten af livet.

Og Rosanne Cash fortæller nu, at hun havde to gode kvindelige rollemodeller i sit liv.

Moren repræsenterede en arbejdsomhed, hun viste vejen frem som god mor og det at være en familie, og June Carter blev en rollemodel som musiker og artist.

Datteren fortæller, at hun trods egne ønsker om andet endte som sanger og sangskriver ligesom sin far.

Tidligere forbandt hun det at være sangstjerne med noget negativt, fordi hun havde oplevet sin far blive misbruger og blive skilt fra sine kone.

Dokumentaren, som hun har udtalt sig til, er 'Country Music'.

Her fortæller Rosanne Cash også, at farens hit 'Walk the Line' var skrevet til moren.

Den var et løfte om, at han ikke ville bryde ud af ægteskabet.

Et løfte, han dog ikke kunne leve op til, fortæller datteren.