Jessie J: Jeg har fået brystkræft


Jessie J kommer selv med afsløringen i en video på Instagram.
Sangerinden har fået diagnosticeret brystkræft i et tidligt stadium.
Men som hun understreger:
»Jeg sætter streg under ordet 'tidlig'. Kræft stinker på enhver måde, men jeg holder mig oppe ved ordet 'tidlig',« lyder det på Instagram.
Videre siger Jessie J, at hun fik meldingen inden udgivelsen af den seneste single, 'No Secrets' – den kom i april.
»Jeg er blevet testet ind og ud i hele perioden,« fortæller hun.
Endelig har Jessie J også overskud til at joke lidt med det, hun samtidig kalder »et mærkeligt emne«: At hun skal have fjernet sine bryster.
»Jeg kan beholde mine brystvorter,« siger hun:
»Men det er en meget dramatisk måde at få en brystoperation på.«
Jessie J fortæller, at hun vil trække sig tilbage, blive opereret og holde en pause efter sin deltagelse ved minifestivalen Summertime Ball i London midt i juni.
»Og så kommer jeg tilbage med kæmpe bryster og mere musik,« konstaterer hun.
Hvorfor hun overhovedet deler nyheden, kommer den britiske sangerinde også ind på.
At det lidt er af selviske grunde, fordi hun faktisk har været dårlig til overhovedet at bearbejde diagnosen på grund af travlhed.
Derfor håber hun på, at hun på den led kan få hjælp via støtte fra følgerne. Og ved at de måske også deler lignende historier. Lyder det.
Se Jessie Js opslag på Instagram her: