Det kan godt være, at Stine Bramsen er eneste kvinde i det danske succesband Alphabeat. Men hun er stadigvæk den i bandet, der er bedst til både fodbold, computerspil og druk , fortæller hun i et engelsk interview.


For selvom Stine Bramsen er ene kvinde i det seks mand store Alphabeat, så ligger hun ikke under for noget, når det gælder regulær mandehørm, forklarer hun til britiske The Sun.


- Jeg er en drengepige. Jeg elsker fodbold, og jeg prøver altid at få drengene til at spille fodbold nede i parken, men de giver op efter nogle få minutter. Når jeg får fat i bolden, så gider de ikke mere. Jeg spiller venstre fløj, og jeg plejede at være ret god, for jeg har gået til fodbold i fire år, fortæller sangerinden til avisen.

Men det er ikke kun på grønsværen, Stine er førstemand, forklarer hun.

- Det er også mig, der fører, når vi spiller computerspil undervejs på vores turneér, og så er jeg bandets største drukmås - eller, jeg er ihvertfald bedre til at styre det, fortæller kønne Stine Bramsen til The Sun.

Læs B.T.s anmeldelse af Alphabeats seneste album 'The Spell' her.