»Jeg er måske en af de eneste småbørns-forældre i Danmark, der ikke lider af stress.«

Sådan siger pianisten, komponisten og sangerinden Annelouise (Ise) Adolph, der i dag udgiver ep'en 'Født på kanten'.

Mange husker måske stadig Annelouise fra X Factor i 2011, hvor hun i finalen tabte til Sarah Skaalum Jørgensen med sølle 0,4 stemme.

Imellemtiden har Annelouise med hjælp fra bl.a. Niels Hausgaard fundet sin helt egen musikalske personlighed og lyd.

Ise er klar med sin første ep 'Født på kanten'.
Ise er klar med sin første ep 'Født på kanten'. Foto: Erik Sørensen
Vis mere

Annelouise har forkortet kunstnernavnet til 'Ise'. Og sammenlignet med X Factor-tiden er de nye sange langt mere afdæmpede og langt mere personlige.

»Alt står meget klarere for mig, efter jeg har accepteret, hvem jeg er. At være sig selv er et fedt frirum,« siger Ise, der på sin nye ep akkompagneres af Kasper Olsen på mandolin, Søren Adolph på bas, Kasper Rasmussen bag trommerne og Nicoline Mørup Christensen og Dianna Dønns og kor.

I 2013 udsendteIse Annelouise Adolph debutalbummet 'Kø på Himalaya'. I 2017 udkom albummet 'Give Time', hvor Ise var forsanger i bandet Lindring.

Om sit nye udtryk siger Ise:.

Ises nyeste single 'Frie Hjerter'
Ises nyeste single 'Frie Hjerter' Foto: PR
Vis mere

»Jeg havde lyst til at skrive nogle sange på dansk, som fortalte om den udvikling, jeg selv har været
igennem - fra at vakle rundt i livet med en halvskidt selvtillid til at finde fred med mig selv. Jeg tror måske, at mange andre også går igennem den udvikling på et tidspunkt. Dét håber jeg i hvert fald, og ellers vil jeg gerne inspirere nogen til at gøre det.«.

»I mange år svævede jeg frem og tilbage mellem den traditionelle vej med karriere, mand og børn, og drømmen om det frie liv som musiker og selvstændig. Men nu er de to smukt forenede,« siger Ise.

Mange husker Annelouise Adolph fra finalen i X Factor 2011. I dag kalder hun sig bare Ise.
Mange husker Annelouise Adolph fra finalen i X Factor 2011. I dag kalder hun sig bare Ise. Foto: Erik Sørensen
Vis mere