Nu får sangeren Isam B sit navn i 'Højskolesangbogen'.
Når bogen, der samler den danske sangskat, udkommer i en ny udgave, er det blandt andet med sangen 'Ramadan i København'. Det er Isam B mere end stolt af.
»Det betyder alverden. Som sangskriver er det en fjer i hatten. Det er en kæmpe ære at komme med i 'Højskolesangbogen' og at være en del af holdet dér.«
Men det er ikke sket uden sværdslag. Sidste sommer var der stor debat om, hvorvidt sangen hørte hjemme i sangbogen. En debat, som sangskriveren Anders Greis har mærket på egen krop. Han er blandt andet blevet kaldt landsforræder på grund af sangen.
Den tidligere Outlandish-forsanger er nemlig ikke alene om at lægge navn til den nye højskolesang. Den er skrevet af Anders Greis, Nana Jacobi, Özcan Ajrulovski og Isam B i fællesskab.
»Sangen skal sprede kærlighed og glæde. Den handler om en måned – ramadanen – der gør mig glad, ligesom julen gør andre glade,« siger Isam B.
Men da Anders Greis for nylig googlede et billede af 'Højskolesangbogen', stødte han på et foto af Isam B og 'Højskolesangbogen' og et rødt stopskilt.
Anders Greis trykkede på linket og endte på en hjemmeside, hvor hans egen adresse blev afsløret sammen med følgende opfordring:
»Se ham landsforræderen – han har børn, skal vi ikke tage op og besøge ham?«
»Det var ekstremt ubehageligt. Det er jo bare en sang,« siger han i dag.
Oplevelsen beviser for ham, 'hvor hårdt linjerne er trukket op i den offentlige debat'.
»Det er fint at være uenig, og man må gerne synes, at det er en dårlig sang, vi har lavet. Men hvis vi ikke kan finde ud af at være uenige sammen, så ender vi som i USA,« siger Anders Greis med henvisning til den store splittelse, der foregår mellem venstre- og højrefløjen i USA.
To, der i den offentlige debat har modsat sig, at sangen om ramadanen endte i 'Højskolesangbogen', er Henrik Dahl fra Liberal Alliance og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.
»Jeg mindes ikke andre højskolesange, der kun handler om fasten, heller ikke nogen, der handler om eksempelvis jødiske eller hinduistiske højtider,« sagde Alex Ahrendtsen sidste sommer til Berlingske.
Henrik Dahl supplerede og mente, at udvalget ville gøre sig 'totalt til grin' ved at tage ramadansangen med i sangbogen.
»En typisk dansk højskole er kristen og national og i total modstrid med ortodoks islam. Grundtvigianismen som ideologi handler jo om inklusion, ligestilling og ligeværd – ortodoks islam handler om dem og os, om hierarki og herrefolk over vantro. Derfor giver en ramadansang i 'Højskolesangbogen' absolut ingen mening,« sagde han dengang til Berlingske.
Fra Isam B lyder det i dag:
»Der er mange holdninger derude. Jeg skriver sange om mit liv. Der er mennesker, der ikke synes, jeg hører til i Danmark. Det kan jeg ikke gå op i, det er livet for kort til.«
Nu har udvalget bag 'Højskolesangbogen' besluttet, at 'Ramadan i København' hører til som en af 151 nye sange i 'Højskolesangbogen'.
Jørgen Carlsen, der er tidligere forstander for Testrup Højskole og formand for udvalget, siger om beslutningen:
»Isam B's sang kommer med, fordi vi (udvalget, red.) synes, det er en god sang.«
»Den giver en udvidelse af billedet af København, for det er på den ene side en københavnersang og på den anden side en sang om en muslimsk skik, som vi danskere synes er meget mærkelig og eksotisk.«
