For ti år siden fejrede Jørgen Ingmann 80 års fødselsdag med ny cd-boks - efter 21 års offentlig tavshed. Boksen 'Jørgen Ingmann - Danish Guitar Ace' består af fire cder. Her bringer vi det sidste interview, der blev givet af Ingmann, til BT den 26. april 2005:
Håret er hvidere. Men guitaristens karakteristiske smil er stadig det samme.
»Det her er fuldstændig fantastisk for mig. Jeg er så glad for at få min musik ud igen. Det er en stor ære - og jeg er stolt. Der er nogle, der siger, det er min bedste musik - det ved jeg ikke. Men jeg synes selv, det swinger«.
En af de virkelig store drenge i dansk musik fyldte 80 i går. Er samtidig aktuel med en cd-boks med 101 gamle numre.
LÆS OGSÅ
Jørgen Ingmann. Sig navnet og generationer af danskere husker den luftige og swingende lyd af Ingmanns eminente, let jazzede guitarspil. I små tyve år hyppigt suppleret af hustruen Grethes sang. Ingmænnerne - som danskerne hurtigt døbte det populære par.
Efter 21 års pause møder Jørgen Ingmann igen offentligheden. Han har holdt sig på lang afstand af musikbranchen - har ikke rørt sin berømte guitar siden.
»Det begyndte jo med, at jeg sad og rodede med min guitar og to båndoptagere i hvert sit skab for at skabe den rigtige lyd. Ja, jeg var inspireret af Les Paul (legendarisk amerikansk guitarist, red.) - men jeg synes da også jeg tilførte mit eget,« siger Jørgen Ingmann.
»Jørgen var bedre end Les Paul,« som hans gamle orkesterleder Svend Asmussen siger det.
LÆS OGSÅ
Da Ingmann stoppede som musiker i 1984, havde han været en tur på hospitalet. Fået en advarsel.
»Det var godt Jørgen stoppede. Han havde det ikke ret godt dengang. Nu er han jo så frisk og rask som nogensinde,« siger vennen og den tidligere pladeboss Johnny Reimar.
Når Ingmann nu dukker frem igen er det først og fremmest for at promovere sin nye opsamlingsplade. Med numre, som alle er indspillet i perioden fra 1953 til 1965.
Men Jørgen Ingmann vil også gerne bruge sin 80 års fødselsdag til at vise verden, at han lever og har det godt.
»Jeg går da og tænker på, hvad andre mennesker mon tænker om mig. Hvad er der egentlig blevet af ham der Jørgen Ingmann? Er han død af druk? Ved du hvad, jeg sidder her sprællevende. Jeg kan steppe, hvis jeg ville,« siger Ingmann med endnu et smil.
»Hvorfor jeg holdt op? Jeg lavede alle de plader, man kan høre på den nye plade, inden jeg mødte Grethe. Så blev vi jo gift, og så, ja, røg vi ind i, væltede ind i »Dansevise«. Det var helt okay. Men pludselig skulle vi optræde på TV-stationer i hele Europa - og optræde på store scener i hele Europa. Det er jeg ikke god til. Jeg havde det sgu bedst, når jeg sad i studiet og spillede på min guitar,« siger Ingmann, inden han bliver afbrudt af sin gamle pladeboss - den ligeledes 80 år unge Bent Fabricius-Bjerre.
LÆS OGSÅ
De to fulgtes ad på Metronome i årene fra 1953 til 1965.
»Vi har aldrig haft en kontrakt. Bent sagde - du kan lave, hvad du vil. Det gjorde jeg jo så.«
Jørgen Ingmann stoppede allerede som scenekunstner i 70’erne. Hans sceneskræk truede med at tage pusten fra ham.
»Der kom nerver på, når jeg stod på scenen. Det med nerverne blev værre og værre fra år til år. Da jeg stoppede, var jeg næsten 60. Jeg tænkte, at jeg godt kunne tillade mig at gå på pension i en alder af 60. Jeg havde spillet i 40 år. Jeg har haft det pragfuldt siden. Jeg elsker fred og ro. Jeg har det pragtfuldt med at være ude af branchen. Jeg maler abstrakt. Det har jeg stor fornøjelse af. Jeg spiller aldrig mere. Jeg har det sådan, at når man stopper, så stopper man. Hvis telefonen ringer, og du siger ja første gang, så ringer folk igen dagen efter,« siger Jørgen Ingmann.
Malerierne på de labels, der pryder de fire cd’er i »Jørgen Ingmann - Danish Guitar Ace« er malet af Ingmann selv.
»Nu dyrker jeg min familie. Jeg har to pragtfulde børn, og fire dejlige børnebørn - og masser af venner, som jeg ofte ser.«
Børnene, Lars og Marie, var mødt frem i går. Lars med familiens nyeste medlem, næsten nyfødte Sofie. Grethe og Jørgen Ingmann blev skilt i 1976. Efter at de både karrieremæssigt og privat var kørt træt. Men Jørgen Ingmann har ikke sluppet sin Grethe i tankerne, selvom hun nu har været død mere end ti år.
»Det er meget personligt. Selvfølgelig tænker jeg meget på Grethe. Hvilken mand, som er blevet skilt, vil ikke tænke på sin ekshustru. Sådan er livet.«
