Om en uge går Sylvester Larsen i sin berømte fars fodspor. På mere end én måde.
I begyndelsen af 80erne forsøgte Kim Larsen at etablere en karriere i New York. Det gik ikke. Larsen forlod 'New York City - town without pity', som han sang om dengang. Rejste tilbage til Danmark for at følge sit kald som nationalskjald.
Tilbage i USA efterlod han sig sit band Jungle Dreams, som hurtigt gik i opløsning. Nu samles Jungle Dreams for første gang i 30 år igen en enkelt aften - for at optræde som opvarmningsband for Larsens søn, Sylvester. Det sker i en lille rockklub i New York.
Sylvester og hans band flyver mandag til New York for at give fem koncerter i den kommende uge. Sylvester Larsen udgav for nylig det engelsk-sprogede album *The End Of Dancing'.
- Det er en sjov historie - baseret på tilfældigheder, siger Sylvester Larsen til BT, og fortsætter:
- Sidste år mødte jeg en musiker i Texas. Hun sagde, at hun ville anbefale min musik til en musikagent i New York. Jeg regnede ikke med at høre mere om det. Pludselig henvendte agenten sig til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at komme til New York med mit band. Hun booker blandt andet til en klub i Piermont (lidt nord for New York, red.), hvor Joe Delia jævnligt optræder, siger Sylvester Larsen.
Da det kom Delia for øre, at den gamle musikalske makkers søn kommer til byen, der aldrig sover, ringede han til to andre medlemmer af Jungle Dreams. De var friske på at samles igen for en enkelt aften. Som opvarmning for Sylvester.
Joe Delia er en flittigt brugt producer, film- og tv-komponist. Har på det seneste arbejdet sammen med Max Weinberg fra Springsteens E-Street Band.
- Sidste gang jeg var i New York mødte jeg Joe, som er en fantastisk mand. Han ses stadig med Abe Speller fra Jungle Dreams. Jeg var med ham på besøg i en klub, hvor Abe spillede med Jon Herington Band (Herington spillede tidligere fast med Steely Dan, red.), siger Sylvester Larsen.
I dansk rockmusik er Kim Larsens amerikanske rockeventyr blevet et billede på at forfølge drømmen. For at vende hjem igen, rig på erfaringer, fattig på succes. For Sylvester Larsen er New York et sindsbillede. Som han bl.a synger om i den flotte, Billy Joel-inspirerede 'Crush On New York' fra 2011-albummet 'Shadows'.
- Det er noget helt specielt for mig at komme tilbage til New York. Jeg var en stor dreng, dengang mine forældre flyttede til New York. Jeg lærte medlemmerne af Jungle Dreams godt at kende. De to gange, jeg har været i New York, har jeg været forbi vores gamle opgang i 18th Street. Skal lige tjekke, hvordan der ser ud i dag, siger Sylvester Larsen.
Han kunne ikke selv finde på at gøre som faderen. Bosætte sig i New York for at satse på 100 pct. på musikken.
- Nej, jeg har boet et år i Berlin med min familie. Den by er jeg vild med. Jeg nåede at spille 22 koncerter i forskellige små klubber. Der er en fantastisk vibe i den by. Jeg ville aldrig flytte til New York for at forsøge mig som musiker. Man kommer til at gå for lud og koldt vand. Der er ingen penge overhovedet i at være musiker i New York, siger Sylvester Larsen. Kim Larsen og Jungle Dreams nåede at udgive to album 'Jungle Dreams' og 'Sitting On A Time Bomb'. Singlen 'Donnez-Moi Du Feu' blev et kæmpe hit i Frankrig.
Måske kan man høre det igen i næste uge med næste generation Larsen ved mikrofonen.
- Jeg kunne sikkert godt finde på at gå på scenen og synge én eller to af min fars gamle Jungle Dreams-sange med bandet, hvis de spørger, siger han.