I 90’erne var de hovednavne til MTV Awardshows med Whitney Houston og U2 i Asien. Fredag eftermiddag spillede de i et halvtomt telt på Smukfest.
Kontrasterne kunne næsten ikke være større.
Fremmødet på Smukfests tredjestørste scene P3 Teltet, som var halvtom, klokken 13.30 fredag vidner da også om, at Michael Learns to Rock (MLTR) for længst er gået fra hovednavn til noget væsentlig mindre.
Men en koncert skal naturligvis ikke udelukkende måles på fremmøde foran scenen - men også fremmødet på scenen.
Begge dele var dog indledningsvis til at tage at føle på.
Hverken foran eller på scenen var der nogen synderlig energi. De få hundrede publikummer virkede til ikke at være vågnet endnu eller fortsat i gang med at diskutere nattens eskapader.
På scenen mindede MLTR mest af alt om et billigt røvballe-kopiband til halbal et sted uden for Næstved.
Der havde da også været tekniske problemer indledningsvis, som udskød koncerten i ti minutters tid. Måske det var årsagen.
For efter de første to-tre numres ugidelighed foran og på scenen, skete der pludselig noget.
Et par af gruppens hits fra 90’erne - herunder kæmpesuccessen ‘Sleeping Child’ - blev spillet. Og så stod vi pludselig med en helt anden koncert.
Publikum var vågnet, det samme var forsanger Jascha Richter og co.
Som ved et trylleslag var et billigt kopiband forvandlet til den ægte vare, der har optrådt foran titusindvis af mennesker og nærmest er blevet folkeeje herhjemme og i store dele af Asien.
Og så indfandt min første omgang gåsehud sig. Det kom der mere af.
Under ‘Someday’ udbrød fællessang i teltet. Gåsehud. 'Wild Women' fik dansefødderne i gang. Gåsehud. Tilbagekaldet fra publikum efter sidste nummer. Gåsehud. Mere fællessang til ‘That's Why You Go Away’ som ekstranummer. Gåsehud.
Men det klart største øjeblik kom ikke overraskende midtvejs i koncerten, da gruppens utvivlsomt største hit ‘The Actor’ blev spillet.
Pludselig føltes ikke som om, der kun var nogle hundrede til koncerten, men som om man var til en propfyldt arenakoncert.
Publikum overdøvede ganske enkelt Jascha Richter på scenen, så han overgav sig og lod dem synge.
Det er alligevel ikke ofte, man oplever det.
Hvad der startede som et forældet damptog med kurs mod afgrunden endte med at blive et Elon Musk-projekt med kurs mod månen.
Helt vildt!
