Kathrine Junge var hele Danmarks Oddset-pige i ’Der er så meget kvinder ikke forstår’-reklamerne. Så valgte man for halvandet år siden at skrotte kampagnen, og i dag ser hendes liv helt anderledes ud.

»Jeg syntes, det var en fed oplevelse. Men selv om jeg savner mange af tingene ved det, er det ikke noget, jeg græder snot over. Jeg vidste jo godt, at jeg ikke ville være det for evigt,« fortæller den i dag 29-årige Kathrine Junge, som har lagt reklamekampagnerne bag sig og nu koncentrerer sig fuldt ud om sin skolegang.

Mens Oddset-reklamerne kørte, begyndte hun nemlig på dyrlægestudiet, og i dag har hun kun halvandet år tilbage, før hun kan kalde sig dyrlæge.

»Siden jeg var otte år, har jeg villet være dyrlæge. Jeg nyder kontakten mellem ejer og deres dyr og synes, det er spændende og meget givende at udrede og behandle patienter,« fortæller Kathrine Junge.

Kathrine Junge studerer nu til dyrlæge.
Kathrine Junge studerer nu til dyrlæge. Foto: Privatfoto
Vis mere

I sin tid som Oddset-pige udsendte Kathrine Junge i 2012 sangen ’Go Danmark’ til at bakke op om det danske fodboldlandshold op til EM i Polen og Ukraine. Hun elsker at synge og har selvfølgelig også en sang klar til det aktuelle VM i Rusland.

»Jeg elsker fodbold og savnede at synge, så jeg sagde selvfølgelig ja, da en af mine venner spurgte, om jeg ville synge på deres nummer. Jeg elsker fodboldsange, fordi de altid er så glade og samler folk,« fortæller hun om sangen ’Cooligans (i røg og damp)', der er skrevet af duoen Damp.

LÆS OGSÅ: Bedre end Helmig? Se internettets 25 alternative bud på en VM-sang

Søren Pagh fra Damp fortæller om sangen:

»Vi har altid drømt om at lave en VM-sang, men ventede bare på, at Danmark ville kvalificere sig. Vi havde skrevet Nicklas Bendtner ind i første vers, så da han ikke blev udtaget, måtte vi ændre den i sidste øjeblik. Nu venter vi bare på, at musikvideoen bliver færdig. Vi har bestilt en fyr i Pakistan til at lave den, men deadlines dernede er åbenbart ikke det samme som i Danmark,« fortæller han med et grin.

Hør Kathrine Junge og Damps bud på en VM-sang her:

Kathrine Junge elsker fodboldsange og sagde derfor straks ja til at synge med på den nye uofficelle VM-sang 'Cooligans (i røg og damp)'.
Kathrine Junge elsker fodboldsange og sagde derfor straks ja til at synge med på den nye uofficelle VM-sang 'Cooligans (i røg og damp)'. Foto: Privatfoto
Vis mere