Thomas Blachman er nok mest kendt for sin dommerrolle i X Factor, men husker du ham også for Melodi Grand Prix?
I øjeblikket er han højaktuel i TV 2 programmet X-Factor, hvor han ved fredagens liveshow gik videre med alle sine grupper.
Men som mange andre har han lavet en masse, inden han indtog X Factor-scenen.
»Det var det mest utænkelige, jeg nogensinde har gjort,« lyder det fra den 57-årige musiker, da B.T. spørger ind til hans Melodi Grand Prix fortid.

For det er nok ikke mange som kan huske en 'ung' Thomas Blachman sidde i sofaen med sangeren Mark Linn.
»Det kommer aldrig til at ske igen, det var et kort øjeblik i min karriere, og det var det.«
Blachman var dog ikke med på scenen og synge sangen Røde kinder, men han havde derimod været med til at skrive og producere sangen.
Sangen endte med en fornem andenplads og blev slået af 'Kun med dig' sunget af Dorthe Andersen & Martin Loft.
»Nogle tager til London eller USA for at få inspiration, jeg tog til Aalborg,« lyder det fra Blachman, da han bliver interviewet om den sang, han har skrevet af værten.
Herefter introducerer han de andre personer ved hans bord, og derefter introducerer han sig selv.
»Jeg hedder Thomas Blachman – sådan,« lyder det fra en ydmyg Thomas Blachman, mens han bliver efterfulgt af et stort applaus fra resten af salen.
Du kan gense udsendelsen her.