Første januar var det præcis fem år siden, Flemming ’Bamse’ Jørgensen sov stille ind. Stadig kan vi ikke nævne Bamse, uden også at nævne hans første og største hit, ’Vimmersvej’.

Det tog Bamse ti minutter at skrive den danske tekst om ’den dejlige steg’ nede på Vimmersvej.

Men da han og ’Vennerne’ indspillede sangen i 1975, vidste hverken han eller musikforlags-direktør Jørgen Kleinert, der fik idéen til at fordanske det gigantiske hit ’Wimmoweh - The Lion Sleeps Tonight’, at de derved indirekte var med til at snyde en forlængst afdød sydafrikansk musiker Solomon Linda og hans ludfattige familie.

Da fejlen flere år senere kom Bamse for øre, var den gode jyde med det gode hjerte dog også én af de første til at råde bod på uretfærdigheden - Som den eneste af de mere end 150 kunstnere, der har indspillet ’The Lion Sleeps Tonight’.

»Flemmings reftfærdighedssans blev vakt, da han læste om sagen. Han mente, at den danske offentlighed skulle kende til sagen. Og han ville gøre noget. Han kunne ikke gøre noget ved forlagssiden, NCB, på den oprindelige ’Vimmersvej’. Men han kunne lave en ny indspilning af sangen - med to af Solomon Lindas døtre som kor, der blev indspillet i Sydafrika,« husker Bamses daværende pladeselskabschef Jens Ove Friis.

Apartheid spændte ben

De godt 40.000 kroner, sangen har indtjent, blev sendt direkte videre til komponistens familie, der stadig levede i afrikansk fattigdom.

Pengene blev angiveligt brugt til et nyt hus til Linda-familien. Men dermed er eventyret (tragedien) om ’Vimmersvej’/’Wimmoweh’ langtfra forbi.

Helt tilbage i 1939 havde den ukendte afrikanske musiker og vokalist Solomon Lindai mproviseret den særegne melodi i landets eneste pladestudie. Den oprindelige titel var ’Mbube’. Og omkvædet, der siden blev til ’Wimmoweh’, lød oprindeligt ’Mbube Zimbe’.

På swahili betyder det noget i retning af ’stop løve’. Solomon M. Linda var nemlig inspireret af sin egen og andre lokales løvejagt. Og selvom sangen ifølge bladet Performing Songwriter solgte over 100.000 eksemplarer, tjente Solomon Linda ikke en flad fregne.

Ifølge den daværende apartheid-lovgivning kunne landets sorte borgere nemlig ikke eje dén slags rettigheder.

Derfor blev han tvunget til at videregive rettighederne for noget, der svarer til to-tre danske kroner.

Midt i 1950’erne sendte en repræsentant for det sydafrikanske selskab så sangen til USA, hvor man også håbede på at finde succes.

Her var det kun Pete Seeger, der var interesseret. Og da han så sørgede for amerikansk tekst og indspillede sangen sammen med sin folkemusik-gruppe The Weavers, var det denne gruppes synonym ’Phil Campbell’, der endte som officiel komponist. Og Solomon Lindas navn så ud til at være forsvundet i glemslens – eller måske grådighedens – tåger.

Indtjente 150 millioner kroner

Siden dukkede navnet ’Solomon Linda’ igen op på enkelte af de nu over 150 genindspilninger af sangen. Men i 1970 blev ’forbrydelsen’ gentaget.

Således truede sydafrikanske advokater angiveligt Lindas enke til endnu en gang at give afkaldt på alle fremtidige rettigheder.

Hendes mand døde i 1962 - af nyresvigt og med 120 kroner på bankbogen. Og da Sydafrika stadig var under apartheids svøbe, havde enkefru Solomon Lindaintet valg.

I de mellemliggende år blev den amerikanske version, ’The Lion Sleeps Tonight’, brugt af bl.a. Disney i filmen ’Løvernes Konge’. Blandt de mange kunstnere, der har genindspillet sangen, er så forskellige navne som Bamse og U2-producer Brian Eno. Og ’Wimmoweh’ har omkring årtusindskiftet indtjent det, der svarer til 150 millioner danske kroner.

Triumf til sidst

Solomon Linda Mtseles familie levede stadig i dyb fattigdom. Men så kom hjælpen fra flere uventede sider.

Først skrev magasinet Rolling Stone en lang artikel om det, de kaldte ’det historiske sang-tyveri’.

I år 2000 kom den sydafrikanske advokat Owen Deanså på banen. Og han fik uventet og indirekte hjælp fra den forlængst afdøde engelske forfatter Charles Dickens.Ligesom Linda døde Dickens nemlig (dog i 1870) uden en krone på lommen. Rettighederne til klassiske fortællinger som ’Et juleventyr’ (Scrooge) og ’Oliver Twist’ tilhørte grådige forlag. Og i 1925 fik Dickens’ efterladte derfor indført en ny lov, der automatisk tilbageleverer samtlige rettigheder til familien, 25 år efter kunstnerens død. Ifølge den paragraf skulle mange af de rare copyright-millioner være gået til Solomon Lindas tre døtre Delphi, Fildah og Elizabeth siden 1987 (25 år efter Lindas død).

Ingen troede rigtigt på sagen eller for den sags skyld på advokat Owen Deans chancer. Men imod alle odds vandt han sagen på alle fronter.

Solomon Lindas familie var pludselig millionærer. Både Disney og forlaget Abilene blev tvunget i knæ. Og 38 år efter sin død fik Salomon Linda endelig den anerkendelse og formue, han havde fortjent.

Men mysteriet lever videre

I 2012 udsendte journalisten Rian Malin bogen ’The Lion Sleeps Tonight’. Den bygger på artikler, der har været optrykt i diverse medier. Den gør ikke billedet mindre mudret.

Men to forhold bør nævnes: 1. En jurist hævder, at Solomon Linda oprindelig rent faktisk modtog et beløb for sangen. 2. Andre hævder, at melodien oprindelig er en traditionel Zulu-folkesang, som ingen kan påkalde sig rettighederne til.

Mysteriet lever videre.