Hov, sig mig lige, lignede det ikke...?

Hvis du sad og tænkte, at der virkede til at være noget bekendt over den norske sanger
Alessandra Mele under dette års Eurovision-finale, så er du ikke den eneste.

Flere har i hvert fald bemærket, at hun har en slående lighed med en helt bestemt dansk skuespiller.

Der er tale om Stephania Potalivo, der blandt andet er kendt fra tv-serien 'Sjit Happens' og filmen 'Jagtsæson'.

Forlydender om ligheden mellem de to er også kommet Stephania Potalivo selv for øre:

»Jeg kan forstå på mange af jer, at jeg åbenbart stiller op for Norge i Eurovision i år,« har hun skrevet i et opslag på Instagram.

Der konstaterer flere af hendes følgere også, at der er noget om snakken.

»Ej, hvor vildt,« lyder det fra én om ligheden.

Norges deltager, Alessandra, ses her ankomme på den turkise løber til åbningen af Eurovision i søndags.
Norges deltager, Alessandra, ses her ankomme på den turkise løber til åbningen af Eurovision i søndags. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Det jo HELT vildt, som I ligner hinanden,« skriver en anden.

»Tænkte nøjagtig det samme,« lyder det fra en tredje.

Flere påpeger også, at sangeren og skuespilleren har noget andet til fælles.

De har nemlig begge rødder i Italien.

Hvor Stephania Potalivos mor er dansk, er hendes far italiensk. Alessandra Meles mor er fra Norge, mens hendes far ligeledes er fra middelhavslandet.

Her ses Alessandra på scenen under en prøve før lørdagens finale.
Her ses Alessandra på scenen under en prøve før lørdagens finale. Foto: ADAM VAUGHAN
Vis mere

Det er ikke første gang, at der har været en vis lighed mellem en Eurovision-deltager og en kendis.

Tilbage i 2018, hvor Rasmussen sejrede i det danske Melodi Grand Prix med vikingesangen 'Higher Ground', blev han bestormet med henvendelser fra folk, der mente, at han havde en slående lighed med en anden person.

Nemlig Tormund Giantsbane fra den populære tv-serie ’Game of Thrones’.

Det kan du læse mere om i artiklen HER.