Afslørede Liam Gallagher lige lidt for meget?

Det spørger håbefulde britiske Oasis-fans sig om, efter at bandets store comeback-turne i weekenden for sidste gang vendte tilbage til hjemlandet.

For på Wembley i London sagde forsangeren lørdag, da han præsenterede den sidste sang 'Champagne Supernova':

»Vi ses næste år,« lød det.

Hvorefter han tog sine hænder op foran munden og efterfølgende gav sig selv et dask over fingrene – som for at indikere, at han skulle have sagt for meget. Se det nederst i artiklen

Det var i sommer, at Oasis efter 16 år vendte tilbage til en række totalt udsolgte kæmpekoncerter i Storbritannien. 

Siden er fulgt en tur til USA, Canada og Mexico – inden Gallagher-brødrene i weekenden altså havde presset endnu to koncerter i London ind i programmet, inden turen igen går ud i verden til Sydkorea, Japan, Australien, New Zealand, Chile og afslutningsvist Brasilien.

Rygterne har dog længe gået på, at de 41 annoncerede koncerter i år ikke ville blive de sidste.

Eksempelvis markerer næste år 30-året for Oasis' berømte optrædener i Knebworth, hvor 250.000 tilskuere så på over to aftener. 

Derfor har der været spekuleret i en jubilæumsreprise. 

Her kan du se Liam Gallagher bemærkning på Wembley: