***
(Tre stjerner ud af seks)
Det havde jeg egentlig ikke troet, at jeg skulle se mig selv skrive: Jeg savner Jacob Haugaard.
En af de postive nyheder på SmukFest er den nye scene Stjernescenen. Der er mere plads, bedre tilgangsforhold. Men desværre også nye konferenciers, Simon Jul og Adam Duvå Hall, i stedet for bl.a. Haugaard.
Nu har jeg kun set dem i aktion den ene gang, men deres oplæg til Fallulah var beyond plat, usjovt, lummert. Så fælt og dovent uinspireret, at det må med i denne anmeldelse, som egentlig handler om den 31-årige sangerinde, der i år optræder på SmukFest for sjette gang:
Et af højgravide Fallulahs mest kendte numre hedder ’Superficiality’. Hendes sange er alt andet end overfladiske, som sangtitlen betyder på dansk. Det pop og kun pop, men hos Fallulah er der ingen lette løsninger. Desværre gik der næsten en halv time, før musikken fik et nogenlunde sammenhængende udtryk, der gjorde den eventyrlystne moderne femi-pop fyldest.
Fallulahs seneste, amerikansk producerede album ’Perfect Tense’ fik nogle anmeldere til at sammenligne med Mø. De to danske sangerinder har de knækkede, trippende beats, attituden og den skarpe tidstypiske ’edge’ til fælles.
Men Fallulah er så meget mere. Måske bedst udtrykt i titlen på hendes egen sang 'In Love With a Dream'. En vidtspændende sanger med et sprælsk, tilsyneladende grænseløst kompositorisk talent med rødder i folklore, electronica, rock og tyggegummipop.
Det blev desværre først forløst et godt stykke inde i dagens koncert, da det tre mand/kvinder store band fik den eventyrlystne, electropop til at swinge, og man blev spundet ind i sangenes drømmespind - bl.a. i den soulede, kælne kærlighedssang ’Slow Love’ og den groovy ’Swimmingpool’. Og i en fin fælles fællessang i 'Vanderlain', også fra det nye album.
De tre kvinder i front, Fallulah inklusive, havde ens lyserøde jakker på. Men det virkede ikke rigtig som om, bandet - guitarist, keyboard m.v, trommer (og diverse backtracking) - følte sig som et band. Mest den insisterende trommeslageren, der forsøgte at flette musikken sammen med et hårdt anslag. Især keybordspilleren virkede som om, hun befandt sig et andet sted i tankerne.
Fallulah selv er, som skrevet, højgravid - men det virkede nu ikke til at lægge de store begrænsninger i den frodige dames bevægelsesfrihed. Den inkarnerede danser lever fysisk i sine sange, ganske som hun plejer. Deri ligger hendes helt store styrke som performer, og så den flotte vokal.
Fallulah er en af den type kunstnere, man bør give bevågenhed. Men hun skylder sig selv et rigtigt band med større gefühl for musikken og mindre fokus på stylingen.
Fallulah, Stjernescenen, SmukFest, torsdag aften
