Lyt til artiklen

Mens toppen af den officielle hitliste over de mest solgte album herhjemme lige nu rummer så forskellige navne som AC/DC, One Direction og John Mogensen, er listen over danskernes yndlings-julehits mere strømlinet. Det er nemlig de samme sange, vi hører igen og igen, hver gang december og julehyggen rammer os.

Det viser en ny opgørelse fra Koda, som har lavet en hitliste over de mest afspillede julesange i radioen og på streamingtjenesterne herhjemme de seneste ti år.

Måske ikke helt overraskende er det Wham!-klassikeren ’Last Christmas’, der i år fejrer 30 års jubilæum, der er danskernes foretrukne julesang. I anledningen af sangens jubilæum i sidste uge gav BTs musikredaktør, Jan Eriksen, sit bud på, hvorfor netop ’Last Christmas’ fortsat bliver hevet frem hvert år:

»Der et enkelt og melodiøst omkvæd, som er lige til at gå til. Det er en af den type sange, der sætter sig fast, når du har hørt den én gang. Den er meget folkelig, nærmest ”dansktop-agtig”, og man kan næsten ikke forbinde den med andet end noget positivt,« sagde Jan Eriksen.

Efter Wham! følger MC Einars ’Jul Det’ Cool’ fra 1988 og ’Let Love Be Love’ Med Jucie, S.O.A.P. og Christina fra 1999.

Se hele listen her:

De ti mest afspillede julehits i radioen og på streamingtjenesterne de seneste ti år.
De ti mest afspillede julehits i radioen og på streamingtjenesterne de seneste ti år. Foto: Koda
Vis mere

De ti mest afspillede danske julehits i radioen og på streamingtjenesterne de seneste ti år.
De ti mest afspillede danske julehits i radioen og på streamingtjenesterne de seneste ti år. Foto: Koda
Vis mere