Han har spilllet sammen med både CV Jørgensen, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Danseorkestret og News.
Sammenlignet med mange andre dygtige studiemusikere har Aske Jacoby altid bragt en mere personlig lyd og teknik til bordet. Og det er netop denne kant, der gør den 56-årige guitarist til andet og mere end endnu en talentfuld 'lejesvend'.
Aske Jacoby har med andre ord noget på hjertet. Og til det formål har han siden 1991 udgivet nu otte soloalbum.
Album nummer otte ' A's AS IS' er netop kommet på gaden. Og selvom jeg personligt foretrækker Jacobys koncertoptagelser, så er der masser at komme efter på dette spændende studiealbum.
Det er således altid interessant, når artister ene og alene spiller det, der tænder dem selv.
På 'A's AS IS' spilder Aske Jacoby således ikke et sekund på, at lefle for hverken radiostatoner eller hitlister.
Samtlige otte sange er således tilbagelænede, nogle ligefrem meditative. Melodierne er overraskende iørefaldende. Arrangementerne kan bedst beskrives som et eksperimenterende miks af pop og rock. Og det tydeligt, at hver en tone og hver en hamoni er resultatet af hårdt arbejde og mange seriøse overvejelser.
På guitaren og som kapelmester er Jacoby et ubestrideligt naturtalet. Men det samme kan desværre ikke siges om hans vokalarbejde, der ofte virker stilistisk og i de bedste øjeblikket minder lidt om britiske ambietstjerne, Brian Eno (eks Roxy Music).
Således fungerer vokalen på 'A's AS IS' oftest som endnu et instrument. Men modsat førnævnte Eno, der oftest søger den nærmest zen-agtige enkelthed i sin lyrik, smører Jacoby tiltider lidt for tykt på med sine lyriske overvejelser.
Og på sange som 'My Heart is an Empty House' og 'The Thread' virker teksten nærmest distraherende på noget, der kunne have været et langt mere vellykket instrumental-track.
