Vi giver indledningsvis ordet til Steffen Brandt – for han får det altid alligevel. Ordet altså:

- Da vi fik idéen til det hér for et halvt års tid siden, kom vi til at snakke, om vi egentlig havde gjort os selv klart, at temaet for dette års festuge var ’big’ (stort, red.), men så jeg jo minde om, at det ikke bliver større end os to!’

Thomas Helmig griner skævt til sin partner til lejligheden og følger op:

- Men der er for fa’en jo heller ikke andre end os to tilbage.

Det er nok en sandhed med modifikationer, men Helmig havde ret så langt, som at hans og Brandts første koncert sammen nogensinde i dén grad mindede én om, hvorfor Aarhus – specielt i firserne – simpelthen var musikkens by nummer ét i Danmark. Og netop Helmig og TV-2 er to af de få fyrtårn fra dengang, som stadig i 2012 står uden nævneværdige skader på hverken fundamentet eller funktionsdygtigheden.

Så heldigvis at d’herrer - efter i omegnen af tre årtier hver for sig på den danske musikscene - torsdag aften langt om længe lod sig opleve sammen som snigpremiere på dette års Aarhus Festuge.

Man skulle mene, at det samarbejde – Steffens og Thomas’ fælles forkærlighed for Bob Dylan in mente – har ligget ligefor i årevis, men nogle gange ligger det oplagte så nær, at man bliver helt fjern i blikket.

Men så skete det, og for fa’en hvor de to dog klæder hinanden, og dét i en grad, så man må håbe, at folk uden for den selverklærede Smilets By på et tidspunkt også får lov at smile til de to. Over veloplagte versioner og genfortolkninger af diverse Helmig og TV-2 klassikere, nye numre til lejligheden (eksempelvis et eminent groovy bluestrack, som jeg desværre ikke fangede titlen på), de oplagte hyldester til Bob Dylan med ’Girl From The North Country’ og ’Absolutely Sweet Marie’ samt – ikke mindst – en støjrockende hyldest til det alt for tidligt afdøde bysbarn Flemming ’Bamse’ Jørgensen med titel og en del af teksten lånt fra ’I en lille båd, der gynger’.

- Så sidder Bamse nok oppe i sin himmel, når han har hørt det her og siger ’Hyldest? Nej, så hellere Stig Rossen!’,’ som Brandt før netop dét nummer konstaterede med den vanlige rævefarm parkeret bag øret.

Naturligvis til højlydt latter og skæve smil som alt i alt var meget betegnende for selve ånden i aftenen.

Men heldigvis var koncerten andet og mere end ’bare’ hyggelig. Selv om man spiller hyggemusik, kan man jo godt gøre det ordentligt – og Helmig og Brandt med samt tre medbragte og fremragende loyale musikanter gjorde det denne aften noget bedre end bare ’ordentligt’. Og jeg havde sgu’ heller ikke forventet mindre fra den kant.

Vi fik swing, vi fik sødme, vi fik sarkasme, vi fik lejlighedsvise vise ord og vi fik ubetalelige højdepunkt med Steffen Brandts nyfortolkning af Helmig-klassikeren ’Stupid Man’ og omvendt Helmigs ditto af TV-2’s ’Lanternen’.

Sluttelig skal jeg advare Simon Kvamm og Peter Sommer: hvis Brandt og Helmig modsat hvad de har varslet udvider dette samarbejde udover tre aftener i Aarhus, så får I kamp til stregen om, hvem der er ’De eneste to’ hér i landet….

En fin, fin aften. Tak for den, gutter!