I snart fire år har de været væk fra landets musikfestivaler.

Men det er slut nu. De er nemlig tilbage.

Den ikoniske hiphopduo Nik & Jay er blandt navnene på næste års Heartland Festival.

Det skriver Heartland Festival i en pressemeddelelse.

Tidligere har man kunnet opleve Nik & Jay på Smukfest og gæstede Roskilde Festival i 2013, hvor Marie Key gav koncert. Men senest, man kunne opleve 'Hot'-duoen, var på festivalen NorthSide i 2018.

Fans af den ikoniske duo havde set frem til at opleve dem på turné i 2021. Der skulle duoen nemlig have været på en turné i forbindelse med deres 20-års jubilæum i branchen, men den blev først udskudt til foråret 2022, og siden blev turneen helt aflyst og erstattet med en intim koncert.

Men det bliver lavet om nu.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Derfor kan mange fans se frem til, at festen endnu en gang får lov til at løbe af stablen med numre som 'Hot', 'Lækker', 'En dag tilbage' og 'Boing!' og mange andre.

Nik & Jay er dog ikke de eneste, man kan opleve på Heartland fra 8.-10. juni næste år. Sangerne Andreas Odbjerg og MØ, bandet Ganger, PRISMA, Sevdaliza, den amerikanske singer-songwriter Jack Johnson og legenden Fatboy Slim er blandt navnene, der skal med sammen med The Minds of 99.

Tirsdag afslørede Nik & Jay på Facebook, at det ikke kun er Heartland duoen kommer forbi i år. Også Smukfest får fornøjelsen af hiphopduoen.