For evigt hårdt arbejde

Lørdag aften optræder Volbeat for en udsolgt Parken i København ved den største danske rockkoncert med et dansk band nogensinde. Det tog cirka 20 minutter at sælge 38.000 billetter og kun seks dage før resten var udsolgt. BTs Steffen Jungersen har kendt bandet siden den spæde begyndelse, fortæller historien om Volbeats sensationelle transformation fra kælderband til et af verdens største rockbands.

»Årh, hold nu kæft, Steffen!«

Vi skal 12 år tilbage. Til en september aften på det beskedne spillested Stengade 30 på Nørrebro i København.

Det forholdsvis unge rockband Volbeat har lige afsluttet aftenens koncert foran de godt 300 mennesker, Stengade kan huse. En optræden så overbevisende at jeg føler mig kaldet til i Volbeat-boss Michael Poulsens påhør at forudsige, at Volbeats næste koncert i København jo nok vil finde sted i spillestedet Pumpehuset (kapacitet 600, red.).

Poulsens svar på spådommen var det indledningsvis citerede.

Jeg skulle så blive bedt om at holde kæft nogle gange i årenes løb. Da jeg spåede at næste stop efter Pumpehuset ville blive Vega (1.500), efter Vega ville det blive KB Hallen (3.500) og derefter Forum (10.000).

Ligesom jeg da for resten også blev bedt om at lukke gabet, da jeg efter Volbeats optræden på Roskilde Festivals Odeon Scene i 2006 trompeterede, at de da nok kom til at åbne Orange Scene året efter.

»Årh, hold kæft!«

At din vidtløftige udsendte har haft ret i hver eneste forudsigelse er så i øvrigt hverken hér eller dér. Men historien tjener til dels at illustrere Volbeats konstante himmelflugt, dels til at fortælle at Michael Poulsen er for beskeden til selv at gøre væsen af sig på dén måde.

»Jeg er jo bare en bonderøv fra Ringsted,« som han sjældent undlader at understrege.

Den hører man ikke just hver dag fra en verdensstjerne, men udsagnet står til troende for de af os, som kender ham. Nok er Poulsen berettiget og klædeligt stolt af dét, han og Volbeat har opnået, men han har vitterlig ikke forandret sig synderligt, siden han i 2003 mødte op på mit kontor på BT med Volbeats demo 'Beat The Meat' og spurgte:

»Gider du høre om du synes, det hér er noget?«.

Senere Volbeat klassikere som 'Pool Of Booze', 'Boa' og – ikke mindst – 'Soulweeper' på demoen understregede allerede dér, at Volbeat bestemt 'var noget'. Selv i en musikpresse så besat af at sætte i bås, så det gør de selv de mest ambitiøse kvægavlere misundelige, var denne musik noget særligt og sgu ikke sådan lige at banke ind i et stilmæssigt aflukke.

Michael Poulsen og resten af Volbeats fortid i heavy og death metal fornægtede sig selvsagt ikke, men musikken havde stænk af klassisk rock’n’roll, punk og rockabilly samt – ikke mindst – kaskader af melodi.

Fra albumdebuten, 'The Strength/ The Sound/ The Songs' i September 2005 og seks album frem har kvartetten indtaget det meste af Europa og – ikke mindst – USA, de har solgt millioner af plader, spiller for udsolgte huse de fleste steder og dertil efterhånden været hovednavn på nogle af Europas største rockfestivaler.

Som et eksempel rangerer Volbeat på verdens tredjestørste musikmarked, Tyskland, som en sællert og et koncert trækplaster på linje med Metallica.

For jo, det har måske nok taget (bonde)røven på ham selv, men i dag står Michael Poulsen i spidsen for ét af verdens største rockbands.

Så stort et mysterium det end åbenbart er for mange i Volbeats hjemland. For der må vel være en hemmelighed bag, at et dansk band når så langt. Men så mystisk er det nu heller ikke. Volbeat har arbejdet hårdt og næsten uafbrudt de sidste femten år. Selv om en vis portion held selvfølgelig ingen skade er til, har Volbeat først og fremmest slidt sig til deres succes.

Hvis man virkelig vil slå igennem i det store udland, så kræver det arbejde. Det kræver, at man er parat til at turnere – uden pauser og igen og igen – fra kyst til kyst uden utidig skelen til, om myndighederne så at sige finder spillestederne uegnede til andet end kondemnering.

Den model har skaffet Volbeat deres gennembrud rundt omkring i verden og selvfølgelig ikke mindst det USA-gennembrud, så mange andre har sukket efter. Selvfølgelig har det så heller ikke skadet, at kollegerne i Metallica har det med at sige pæne ting om Volbeat og taget dem med på turné. Det er den med en vis portion held, som tidligere nævnt.

Men primært har Volbeat altså 'spillet den hjem', som man sagde i musikbranchen, før samme begyndte af forlade sig på ligegyldige talentkonkurrencer og autotuning.

Endelig er der stadig ikke nogen bands, som lyder helt som Volbeat. Bandets blanding af boogie, popfornuft, rock’n’roll, country og metal har simpelthen ramt plet. Fra Tønder til Tokyo, fra Slagelse til San Francisco, meldingen fra Volbeats fans er nogenlunde den samme:

Der ER ikke nogen helt som Volbeat.

»Næ, det siger folk, og det er jeg da glad for. Vi tænker jo ikke selv over det – vi spiller bare den musik, vi godt kan lide,« som Michael udtrykker det.
Den musik har hidtil gjort Volbeats karriere til et eventyr, som det sømmer sig for et band fra ham digterens hjemland - ja, ham med den visuelt udfordrede ælling, De ved.

Og en karriere, som har budt på en lang række pragtpræstationer ge.nnem årene, som foreløbig er kulmineret med, at Volbeat i december sidste år som det første danske band solgte lørdagens koncert i Parken ud – dvs. 47.000 tilskuere.

Det havde jeg trods alt ikke spået.

Fem bud på overraskelser

Volbeat lover artige overraskelser i Parken. Her er nogle overraskelser fra bandets katalog, vi godt kunne tænke os i sætlisten.

'Battleship Chains'
Det var såmænd flabet nok at lave en coverversion af et Georgia Satellites nummer. Det ville være RIGTIG flabet at spille den live – Volbeats version er nemlig god.

'Devil or the Blue Cat's Song'
Send nu bare “Sad Man’s Tongue” på tvungen orlov, og så få denne her tilbage i sættet.

'Wild Rover of Hell'
Heavy Metal? Ja, tak!

'Radio Girl'
Stemningsmæssigt balancerende mellem 50’er uskyld og Motown og dertil én af forfatterens favorit Volbeat sange. Hermed en bøn om at få den på sætlisten igen.

 

'A Broken Man and the Dawn'
En af Poulsens fineste melodier med en fremragende tekst. Stitlistisk er den næsten heavyrockens ”Kvinde min”.

Volbeat

Dannet i 2001 af Michael Poulsen (sang og guitar) og Jon Larsen (trommer).

Besætning 2017: Poulsen, Larsen, Rob Caggiano (leadguitar) og Kaspar Boye Larsen (bas).

Album: 'The Strength/ The Sound/ The Songs' (2005), 'Rock The Rebel/ Metal The Devil' (2007), 'Guitar Gangsters And Cadillac Blood', (2008), 'Beyond Hell/ Above Heaven' (2010), 'Outlaw Gentlemen And Shady Ladies' (2013), 'Seal The Deal And Let’s Boogie' (2016).

Michael Poulsen udgav i 1990’erne fire album med death metal bandet Dominus. Volbeat har taget navn efter Dominus’ tredje album 'Vol.beat' (en sammentrækning af 'Volumen' og 'Beat'), som udkom i 1997.

Metallica – havde første gang Volbeat på som support til førstnævntes koncert i Aarhus i 2007.

Specielt sanger James Hetfield er stor Volbeat fan, og bandet har netop afsluttet en tjans som support på Metallicas sommer tour i USA.

Volbeat er med afstand det største danske rockband internationalt nogensinde. De rangerer internationalt i 2017 på højde med de største hardrock og heavy metal navne i verden.