Lyt til artiklen
X Factor-Lines nye single får en hård medfart af fansene.

'Metermusik'. 'Mikroovnsmusik' eller bare ren og skær 'lortemusik'.

Skudsmålene mod Line Larsen - bedre kendt som Line fra X-Factor - er hårde og nådesløse på Youtube, hvor hendes nyeste singleudspil 'Os to' har ligget til fri aflytning de seneste dage.

Musikvideoen bliver livligt kommenteret på netstedet, og her flyder det over med negative kommentarer. Flere af dem sabler den unge sangerinde ned:

'Den lyder faktisk fint, hvis man skruer helt ned for lyden....' lyder det besk fra en Frank Lohmann.

Og flere af de andre - anonyme - kommentatorer lægger heller ikke fingre imellem:

'Der røg den karriere' eller 'Det minder mig for meget om Medina... sådan noget lorte musik!'

'havde forventet noget mere.. Det lyder mere som Amalie end som Line,' mener en anden.

Heldigvis er der også nogle af kommentarerne, der er lidt mere nuancerede:

'Hendes stemme er helt klar god, det er ubenægteligt, men sangen satser lidt for meget på at være catchy... Det bliver sådan lidt 'mikroovnsmusik'.

Andre giver udtryk for, at de er skuffede over den unge sangerinde, og at de havde forventet sig mere af både hende og pladeselskabet Sony.

Døm selv: Se videoen herover eller se den på Youtube.

'Line var klart en af mine favoritter i X-Factor, men jeg må altså indrømme at det her er forfærdeligt! lyder det fra fanen Anni.

'Jeg er vild med Line ... hun er smuk og en fantastisk sangerinde ... men jeg må indrømme, at denne video har skuffet mig ... håber der snart kommer andet og mere fra hende', skriver en anden.

Vaskeægte poptøs

Singlen 'Os to' udkom 19. november og er skrevet og produceret sammen med selskabet Providers og Engelina Larsen, som også har arbejdet sammen med både Rasmus Seebach, Kylie Monigue og Medina.

Under X-Factor programmerne i vinters lagde den 16-årige skagbo ikke skjul på, at hun er en vaskeægte poptøs, og det er da også et rendyrket popnummer, som hun nu sender på gaden. Noget, der åbenlyst ikke falder i alle lytteres smag.

Men ikke alle er enige. Flere trofast fans er begejstrede:

'Wow den er super god!!!!'

'SÅ trist med alle de negative kommentarer, folk forstår sig åbenbart overhovedet ikke på kvalitet. Sangen og videoen her er uden tvivl det mest originale og nyskabende på den danske musikscene i år, ja, jeg er faktisk tilbøjelig til at sige i dette årtusinde! Meget mere X-factor og reality TV, hvis vi i Danmark vi være seriøse og avant-garde!' lyder det fra Niclas Alexander Kirchert

'Slap af fokes, den er da god, indrøm det! I har bare ondt i røven, fordi i ikke lige banker en sang sammen, og fordi i ikke har en skide god stemme. Hun er fandeme god, mener Caroline Bentsen

'Janteloven lever i Danmark, misundelse er en grim ting. Nok om det. Fantastisk sang/stemme og video. Om det kan sælge, det viser antallet af dovnloads på itunes vist alt om....er der gået 48 timer siden udgivelsen? Og så på iTunes top 100. Ja den ER jo gået rent ind hos os med sans for musik i den genre.'

Hvad synes du? Deltag i debatten herunder.