Respekt, som Gulddreng vil sige.
Respekt for at man på så kort tid kan gå fra one-hit-wonder til two-hit-wonder til syv-hit-wonder til at fylde Royal Arena. En bedrift, popmusikere med hundrede år i branchen ville give deres højre arm for at opleve.
Men det var måske så også det.
Fredagens begravelse af Gulddreng-projektet i Københavns nye super-arena var nemlig noget af en rodebutik desværre uden de store overraskelser.
Man kan ikke klandre Gulddreng, eller Malte Ebert, for ikke at have forberedt sig. Med stort backingband, fedt lysshow og brug af hele salen med blandt andet små film på storskærmene og en ekstra scene midt i salen var Gulddreng-showet udført i yderste potens. Det var ikke det billige Crazy Daisy-show, (børne)publikummet fik serveret – og point for det. Det var en fornøjelse for en gangs skyld at opleve Gulddreng med bund i sin musik.
Jeg savnede dog nogle chok-effekter. Afskedskoncerten har været annonceret for næsten et år siden, og på den måde kunne hans exit nærmest kun skuffe i kontrast til det frontalangreb, han lavede på hitlisterne for halvandet år siden. Havde han derimod holdt sin kæft med sit selvmord og afsløret den for publikum i salen til allersidst, havde det derimod haft en legendarisk effekt. Vi måtte i stedet nøjes med en ironisk salut og ligegyldig snak om, at Gulddreng var en slags Jesus opflasket på champagne.
Derudover var der ingen surprise-gæster. Ingen Remee eller Nicklas Bendtner (når Peter Schmeichel kan optræde med Robbie Williams …), som han ellers har brugt masser af krudt på at synge om. Helt genialt havde det været med besøg fra hovedkonkurrenten Blak eller slagsbroderen Kesi til et forsonende fællesnummer.
Vi måtte i stedet nøjes med det sædvanlige hold bestående af Dj Guldsmed, Skinz og så et par korte besøg af en ukendt rapper og en ukendt svensk sangerinde, som er med på hans seneste, eneste (ligegyldige) album, der blev udsendt i starten af året – formentlig udsendt for at have nok numre til at kunne spille halvanden times koncert.
Hele hitparaden blev serveret fra ’Nemt’ til ’Model’. Gulddreng fungerer bedst, når han nærmest akustisk krænger sine jokes ud som på ’Se mig nu’, ’Ked af det’ og Justin Bieber-parodien ’Ensom’.
Det var svært at se, om han kørte med playback på Gilli-parodien ’UPN’, hvor han brugte flest kræfter på at flyve rundt på sit guld-segboard, men ellers fik han endnu en gang bevist, at han rummer en stor popstemme.
Gulddreng har fra starten været en joke på musikbranchen, og det blev flere gange dum-sjovt, som når hans DJ Guldsmed spillede guitarsolo på en guitar-hero-guitar, hvorefter han som en ægte plastik-rockstjerne smadrede den i gulvet.
Det var også originalt tænkt at smide en (måske) tilfældig kvindelig fans Instagram-profil op på storskærmen og live like hendes billeder.
På et tidspunkt flettede han Elton Johns ’Løvernes konge’-hit ’Can You Feel The Love Tonight’ og Eric Claptons ’Tears in Heaven’ ind i et nummer – for at skære ud i pap, hvor nemt det er at lave hit – og så tror jeg også, vi har forstået pointen.
Gulddreng har haft det nemt, men nu er legen heller ikke sjov længere.
Tak til Gulddreng og Malte for at have drevet gæk med musikdanmark. Nu gider vi ikke høre på det pjat længere.
R.I.P.
