Grusom sag i Mexico: Musiker, hans hustru og 3-årige barn dræbt
To mænd er anholdt i sagen.

To mænd er anholdt i sagen.

Musikeren Jonathan Meléndez, der er en del af indierockbandet Camilo Séptimo, er fundet skudt og dræbt i sit hjem nær Mexico City.
Det samme er hans gravide kone, parrets treårige datter og barnepige.
Også familiens hund blev fundet dræbt og bundet op i benene, oplyser myndighederne ifølge Metro.
Jonathan Meléndez og hustruens seksårige barn blev fundet i live og uskadt.
To mænd er blevet anholdt i sagen.
En af de mistænkte er angiveligt en forretningsforbindelse til et af ofrene og skal have udnyttet dette forhold til at skaffe sig adgang til boligen.
På Instagram har musikerens band Camilo Séptimo bekræftet dødsfaldet.
'Med dyb sorg tager vi afsked med vores elskede bror Jonathan Samuel Meléndez Ochoa, Honas.'
'Vi vil altid huske ham med stor kærlighed og taknemmelighed. I dag ærer og fejrer vi hans liv, hans musik, hans lys og det, han delte med os, der var så heldige at kende ham og gå vejen sammen med ham.'
Bandet takker samtidig myndighedernes indsats og sender derudover en hilsen til deres ven og familie.
'Til minde om Honas, hans hustru Ana Paula og deres elskede datter, som for altid vil leve videre i vores hjerter.'
Jonathan Meléndez står yderst til højre på nedenstående billede.