På deres andet album mikser fætrene fra Thyborøn lyden af deres familieophav (fra gruppen Tørfisk) med mere moderne popudtryk som Mumford & Sons.

Men de sætter aldrig deres eget feststemte udtryk overstyr.

Således er det næsten umuligt ikke at falde for den umiddelbare og iørefaldende popcharme i sange som 'Barcelona', 'Bobby' og 'På vej'.

På sidstnævnte får The Grandfætters vokal-hjælp af deres hjemstavns musikhelt, Johnny Madsen. Og som tilsigtet giver lyden af Madsen lidt ekstra tyngde til sangen.

Grandfætters er klar med album nummer to.
Grandfætters er klar med album nummer to. Foto: Henrik Vinther Krogh
Vis mere

Men The Grandfætters tager på intet tidspunkt sig selv alt for alvorligt - det kan man ikke rigtigt med et gruppenavn som 'The Grandfætters'.

De er her for at underholde, de er her for at starte en svingom på sommerens festivaler og de er her for sætte humøret lidt i vejret.

På 'The Grandfætters' opfyldes alle tre formålsparagraffer.