Arrogant overlegent udspil fra Megadeath.
Til side, Metallica! Af banen, Iron Maiden! Og til resten på metalscenen: bare flyt jeres forsamlede fede siddepartier og gør plads for eliten!
24 år og tolv album efter debuten med 'Killing Is My Business - And Business Is Good' fortsætter amerikanske Megadeth med gang på gang at sætte nye standarder for, hvor arrogant overlegent man kan spille Heavy Metal.
Således tangerer det sågu det regulært sindssyge, så godt bandleder, guitarist, sanger og all-round geni Dave Mustaine og hans musikere spiller på Megadeths tolvte studiealbum 'Endgame'. En (meget) sjælden gang får man snitterne i en skive, der er så sublimt spillet og udført, at man vægrer sig ved at tro, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
Dræbende tornado
Men sådan en skive er 'Endgame'. Fra starten går, og den stormende instrumentale intro, 'Dialectic Chaos', finder over i den såre passende betitlede 'This Day We Fight!', foregår det hele i ren opvisningsstil. Guitaristerne Mustaine og Jason Broderick høvler brillante riffs, piskende præcise harmonier og ditto soli af sig, mens bassist James Lomenzo og trommeslager Shawn Drover klippesolidt samler hele kakofonien til en dræbende præcis tornado trods det ene halsbrækkende break efter det andet.
Så meget jeg end elsker eksempelvis ovennævnte Metallica og Maiden, så kommer ingen af dem bare i nærheden af den uhyggelige og uhyrlige kompetence, Megadeth eksekverer denne stilart med. Hør guitarløbene og den næsten avantgardistiske rytmik i heavy metal mesterklasssens afgangseksamen, titelnummeret 'Endgame', den stålsatte, frådende fremdrift i '1,320' og måske albummets bedste, »Bodies Left Behind«, som snildt kunne være en ondsindet fætter til det gamle ’Deth-hit 'Symphony Of Destruction'. Eller hør sgu’ snart sagt et hvilket som helst nummer hér.
Knitren i det fjerne
- It doesn’t get any better than this, som Mustaine snerrer i '1,320'.
Nej, det bliver faneme ikke bedre end dette. Og vanen tro vil I høre knitren i det fjerne, når et nyt Megadeth-album rammer butikkerne. Det er - ligeledes vanen tro - lyden af de instrumenter, Megadeths såkaldte 'konkurrenter' har kastet på bålet i afmagt.
Rock
Endgame
Megadeath
