Sangeren Erann DD har en fortid som überfunky efter dansk målestok i 90'erne. Siden blev han et stort pophit, inden karrieren begyndte at gå i sig selv. Et forsøg på at genopfinde sig selv på dansk i 2009 var ingen større succes, og siden da har Erann DD kørt den hjem på de gamle meritter.

Det er derfor sympatisk, at han igen forsøger at sparke liv i den gamle funksanger med Erann David Drori Rockin' My Life, der vender tilbage til det tidlige udgangspunkt, hvor funken driver ned ad væggen i en varm og organisk lyd og med en sanger, der føler sig godt tilpas.

Albummet er til dels blevet til i USA, og sangene skrevet i samarbejde med amerikanske Michael Garvin. Der er lagt tydelig lagt vægt på spontaniteten i indspilningerne, men sangene får lov til at sejle af sted uden den store styring med et væld af gæstevokaler. Det er lystbetonet, men ender desværre for ofte i deciderede fjollerier på Erann David Drori Rockin' My life.

Men som sanger er Erann DD tilbage, hvor han hører hjemme.