Fredagsrock-kunsterne fortæller om deres Tivoli-oplevelser
I år fylder Tivolis fredagsrock 15 år. Og det er mere eller mindre fredagsrockens jævnaldrende, man helt bevidst vil forsøge at lokke ind i den gamle have.
I år fylder Tivolis fredagsrock 15 år. Og det er mere eller mindre fredagsrockens jævnaldrende, man helt bevidst vil forsøge at lokke ind i den gamle have.
Den danske superstjerne Medina bliver således det absolut største trækplaster i den kommende Tivoli-sæson, som skydes i gang allerede 13. april og fortsætter fredag efter fredag helt frem til 21. september med musik under åben himmel fra kl. 22 til midnat.
Og Medina nøjes ikke at lokke horden af unge fans ind på Plænen 11. maj. Senere på sæsonen vil hun også kunne opleves akustisk i Glassalen sammen med sin guitarist, hvilket hun på et pressemøde i går gav en smagsprøve på, inden hun hastede ud ad døren til næste arrangement. Oh Land og Joey Moe.
Det er anden gang, popstjernen optræder til Fredagsrock. Første gang var i 2010. Og hvis hun var stor dengang, er hun blevet mega siden og har fået et endnu kraftigere jerngreb om sin fanskare.
Men Media bliver langtfra ene om at skulle fungere som en magnet for et langt yngre publikum, end Fredagsrock har tradition for.
Også Kato, Joey Moe, Oh Land, Aura Dione og A Friend in London kommer til at stå på scenen sent fredag aften og fyre den af for de unge.
Ikoner fra andre dele af musikverdenen kommer dog også til at spille under åben himmel i Tivoli. Pernille og The Storm
- Sidste år blev vi beskyldt for ikke at leve op til vores navn. Vi havde for meget pop, mente nogle. Det prøver vi så at tage højde for i år, siger programchef Rune Erbs Ledet.
Og det gør Tivoli bl.a. med nationalskjalden Kim Larsen & Kjukken, med D.A.D. og Kashmir. Tim Christensen. Og Magtens Korridorer.
- Det bliver en fest, siger en rigtig glad Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer.
Festen begynder altså den 13. april med X Factor-dommer Pernille Rosendahl og hendes The Storm.
B.T. har spurgt en håndfuld af årets fredagsrockbands om deres Tivoli-oplevelser.
Alene sammen med mine forældre. Hyggeligt, dejligt, trygt. Følelsen af at tiden stopper. Jeg må have været fem, for det var før min lillebror Chris blev født, siger Niels Lan Doky.
Bedste Tivoli-koncert?
Det var ikke på Plænen men i koncertsalen. Oscar Peterson og Niels Henning Ørsted Pedersen. Virkelig stort.
Hvad glæder du dig mest til, når I skal optræde?
At mit danske publikum skal høre de fantastiske musikere, som jeg har samlet til turneen.
Første Tivoli-oplevelse?
Jeg er jo bosat på den anden side, og vi har desværre ikke samme forhold til Tivoli. Så den har jeg til gode. Første gang jeg var i Tivoli, var som en del af en af Voice-koncerterne.
Bedste Tivoli-koncert?
Igen har jeg jo kun prøvet at optræde med andre. Men begge gange har det været kæmpe oplevelser, og man har kunnet mærke de stærke traditioner, så snart man trådte ind på scenen.
Hvad glæder du dig mest til, når I skal optræde?
Bare at få lov til at stå på scenen under en hel koncert. Og så er jeg spændt på at se, om jeg kan sælge billetter. Men tro mig, jeg skal nok gøre alt, hvad jeg kan.
Din første Tivoli-oplevelse?
Det var i 96. Turpas og softice. Det var virkelig stort. Især når man kommer fra Jylland, siger Esben.
Bedste Tivoli-koncert?
Jeg kan ikke huske året, men jeg arbejdede i ’Det muntre køkken’ og TV2 spillede. Jeg har aldrig set så mange mennesker. De stod i blomsterbede og allevegne, siger Aske.
Hvad glæder du dig mest til, når I skal optræde?
Bare at optræde for alle de fans, der har stemt på os på Facebook. Det bliver en stor ære at give dem et kæmpefedt show, siger Sebastian.