Der er sket meget siden Sebastian Binzer i 2014 startede musikkarrieren som festfyldt front-rapper i partybandet Holmen Hustlers.

Efter et akut vagtlægebesøg i 2017, hvor Sebastian fandt ud af, at han led af en alvorlig hjertesygdom, har rapperen, sangeren g komponisten således sat hastighed seriøst ned.

Og nu udsender han ikke alene en video (til sangen ANXTRIP) men også hele tre sange, der alle handler om at kæmpe sig igennem angstens tre stadier, fortabelse, kamp, og accept.gik

Efter en koncert i 2017 fik Sebastian stærke brystsmerter. Og beskeden fra hjerteafdelingen var skæmmende:

Sebastian Binzer
Sebastian Binzer Foto: CD-cover
Vis mere

»Jeg fik besked om, at min hovedpulsåre var udvidet, og jeg kunne risikere at den sprang. Det var meget alvorligt,« fortæller Binzer, der siden gennemgik en ti timer lang operation, hvor han blev udstyret med en kunstig hovedpulsåre i hjertet.

Der skulle gå et helt år efter operationen i 2017, før en forandret udgave af Binzer var klar til at tage ud og optræde igen og skrive ny musik, både til Holmen Hustlers og til hans aktuelle soloprojekt, hvor han nu barsler med hele tre angst-singler.

Ifølge Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden lider omkring 400.000 danskere af en eller anden form for angst. Og i forbindelse med de nye udgivelser er Sebastians budskab klart:

»Med musikken vil jeg vise, hvor vigtigt det er at have en god dialog med sin angst, for at acceptere den og få et godt forhold til den,« siger Sebastian Binzer.