Han voksede fra en barndom på Christiania op til at blive en international kæmpeforretning. Lukas Graham, der spillede Grunk i »Krummerne«, sang i kirkekor og var i nærkontakt med politiet som dreng, lægger navn til bandet, der lige nu er den første danske gruppe på toppen af den britiske single-hitliste i 18 år.
Danmark har ikke haft førstepladsen på den britiske »Official Singles Chart«, siden Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, og fodboldlandsholdet var så godt, at det spillede lige op med Brasilien i VM-kvartfinalen.
Men nu har Lukas Graham gjort, hvad dansk-norske Aqua senest præsterede i 1998, da »Turn Back Time« toppede hitlisten.
Lukas Graham er navnet på bandet bag briternes nye nummer 1, singlen »7 Years«. Det er navnet på bandets album. Og så er det navnet på frontfiguren, Lukas Graham Forchhammer – christianitten der først blev barnestjerne som Grunk i serien om »Krummerne«, og nu er Danmarks varmeste voksenstjerne – og dermed en kæmpe forretning.
Eller som frontmanden, der sjældent giver interviews, forleden sagde i det amerikanske medie Noisy: »I’m the fucking product«.
Og han tilføjede: »Når det er mig, der er produktet, vil jeg også bestemme, i hvilken indpakning det produkt kommer.«
For selv om Lukas Graham er blevet et produkt, en millionforretning der turnerer rundt i verden, optræder i det ene prominente amerikanske talkshow efter det andet, bliver spillet på 150 radiostationer alene i USA, ligger nummer 43 på amerikanske Billboards Hot-100 liste i denne uge, i næste uge spiller live på britiske BBC, og om en god måned udsender den internationale udgave af bandets seneste album på Warner Bros. Records, ja så vil den 27-årige frontmand stadig selv have styringen.
Sådan har det været stort set, fra han blev født på sine forældres sofa i 1988. Han voksede op på Christiania, som det hans mor, Eva Forchhammer, har kaldt et vildt barn. Hans far, Eugene Graham, var irsk og kunne bedre tackle sønnens temperament, men han var en uregerlig dreng, der vidste, hvad han ville, og troede på det.
»Har du en atomreaktordreven ild inden i dig, der siger: Opad, ud af mørket, frem i lyset, videre? Eller har du simpelthen for meget bagage med dig fra din opvækst, til at du kan komme ud? Vi var et stort hold i min generation, der ville ud og videre, og det kom mange af os,« har Lukas Graham sagt til Politiken om spændet mellem succes og fiasko.
Hans barndoms gade var Pusherstreet, og derfra kunne det gå begge veje.
Lukas Graham var kun to år, da han fik rollen som den lille buttede og nuttede Grunk i den første film om »Krummerne«. Det var nogenlunde samtidig med, at han begyndte at synge rent.
Som otteeårig blev han sopransolist i Københavns Drengekor og som tiårig første gang kropsvisiteret af politiet. Det var da også modviljen mod politiet på Christiania, der fik ham til at skrive sine første vrede tekster i en alder af 12 år. Da han skulle i gymnasiet, blev det på det musikalske Sankt Annæ.
»Jeg har et ansvar«
En skuespillerkarriere har han ikke drømt om, men erfaringen med at blive verdenskendt i Danmark er kommet ham til gode siden.
»Der er mange, der spørger mig, om jeg nu kan klare al opmærksomheden. Men jeg har, i gåseøjne, været kendt hele mit liv,« sagde han i 2011 i Politiken.
Da havde han netop fået sit musikalske gennembrud. Det kom i første omgang via YouTube, hvor bandet – der dengang udover Graham bestod af trommeslageren Mark Falgren (LoveStick), bassisten Magnus Larsson (Magnúm) og Anders Kirk, som i dag er afløst Kasper Daugaard, lagde to selvproducerede videoer ud til »Criminal Mind« og »Drunk in the Morning«. Herfra gik det hurtigt. Ved hjælp af de sociale medier, men også fordi Lukas Grahams far, der havde erfaring med at arrangere koncerter, fik booket et væld af koncerter med bandet de første måneder. Året efter, i september 2012, da bandet for alvor havde fået hul og turnerede i Tyskland, døde Lukas Grahams far pludseligt af hjertestop.
Som en hyldest til faren har Lukas Graham fortolket Bobby »Blue« Blands »Ain’t No Love in the Heart of the City«, et nummer de to ofte hørte sammen. I Lukas Grahams version hedder det »Daddy, Now That You’re Gone (Ain’t No Love)«.
Lukas Grahams egne sange har også ofte et personligt udgangspunkt og rødder i opvæksten. Som singlen »7 years«, der fører singlefeltet an i Storbritannien lige nu. Her synger han om at ryge tjald og drikke sprut som 11-årig. Eller som i »Mama Said«, hvor barndommen og det ikke at have nogle penge er rammen.
En politisk ballade inspireret af flygtningestrømmen, »On the Run«, skulle også være på trapperne, fortalte han før jul Politiken. »Jeg synes også, jeg har et ansvar og skal bruge min stemme til noget alvorligt en gang imellem«, som han sagde.
Men hvad med store kærlighedssang?
»Vil du have en kærlighedssang?« spurgte han i interviewet med amerikanske Noisy forleden, »Så ring til Adele, ring til Taylor Swift, ring til hvem som helst.«
