Publikumskaos, tilskuerrekord, kæmpe fest. Nik & Jay har taget hul på en ny festivalsommer, og én ting er sikkert: Popdrengene er stadig de største.
Fredag aften på årets Jelling Musikfestival var der for første gang proppet foran hovedscenen, da hovedattraktionen fra Værløse for 17. sæson siden debuten i 2002 satte popmaskineriet i gang.
Er der noget, der kan samle danskerne anno 2019, er det fortsat Nik & Jay, hvis hitkatalog rækker ud til alle aldre fra den P4-venlige ’Novembervej’ til den mere elektronisk-klubbede ’Skytsengel’.
Selvom Nik & Jay aldersmæssigt nærmer sig de 40, har de på ingen måder slået automatpiloten til, men skubber hele tiden hitsene fremad, så de for hver sæson lyder friske i nye versioner.
Nogle gange fungerer det som på remixet af ’I Love Ya’, hvor en tung bas går lige i mellemgulvet. Andre gange som på den engelsksprogede ’United’, bliver det lidt for rodet et lydbillede med de masse ekstra effekter.
Fyldord til side. Nik & Jay var i Jelling for 120. gang en kæmpe fornøjelse live.
Er der noget bedre end at høre 30.000 råbe ’Upti vupti Martini i hånden og sko fra Gucci’ i kor?
Eller Jay alene med publikum rappe første vers af ’Hot’, mens hele pladsen rykker fra side til side, op og ned?
Det er national stammedans. Det er fællesskab, når det er bedst. Det er følelsen af, at alle danske festivaler burde have en Nik & Jay-koncert skemalagt i programmet.
Festen var dog flere gange ved at blive lidt for god, og Nik tog et par gange en pause for at dæmpe gemytterne, da lidt for mange af de mest inkarnerede fans oppe foran måtte bæres over hegnet af for meget pres bagfra.
Koncerten forløb heldigvis uden skrammer, og her tidligt på festivalsæsonen står Nik & Jay allerede knivskarpt.
Niks ikoniske linje ’I 2001 stemte jeg på Anders Fogh’ fra ’Kommer igen’ er opdateret med punchlinen: ’Kan det virkelig blive værre endnu?’
Jay har lavet en miljøorienteret ’pas på verden’-sang ’Dråber af lys’, og sådan giver de også deres Nik & Jays’ indspark til klimadebatten.
Nik & Jay er stadig Nik & Jay, som du kender dem, og traditionen tro kører de afslutningsvis rulletekst-stemning med ’En dag tilbage’ så ikke et øje er tørt.
