I 2012 fik hun euforien til at bryde ud i Sverige med sit hit 'Euphoria', som gik hele vejen til tops ved Eurovision.
Og lørdag aften var 39-årige Loreen så klar til at jagte sejren igen ved Sveriges Melodi Grand Prix, som kaldes Melodifestivalen.
Men hendes optræden gik slet ikke som forventet, skriver Dagbladet.
En person forsøgte nemlig at komme op på scenen, så vagterne måtte gribe ind.
Personen havde også et skilt med sig, men hvad der stod på, det vides ikke.
Loreen måtte som følge af forstyrrelsen afbryde sin optræden.
Værterne var hurtigt på scenen og fortalte, at hun selvfølgelig skulle opføre sin sang igen.
Det gjorde hun så godt, at hun er blevet stemt videre til finalen. Om hun vinder, og dermed får mulighed for at gentage sin bedrift fra Eurovision i 2012, er endnu ikke afgjort.