Forsanger afslører: Slut med smøger og alkohol
Liam Gallagher afslører, hvorfor han har lagt sine vaner helt om.

Liam Gallagher afslører, hvorfor han har lagt sine vaner helt om.

Det er måske slut med at spille sangen 'Cigarettes & Alcohol.'
Forsangeren fra bandet Oasis, Liam Gallagher, har i hvert faldt lagt begge dele på hylden.
Det fremgår af den nye dokumentarfilm, 'Oasis: Don’t Look Back in Anger.
Det skriver The Sun.
Op til den meget omtalte genforening af bandet, besluttede forsangeren sig for at lægge sit liv helt om.
»Tiøren er faldet. Ikke mere pis fra nu af. Jeg kommer ikke til at tage én eneste cigaret eller én eneste fucking drink. Det kommer ikke til at ske,« siger han.
Liam Gallagher afslører, at han ændrede sine vaner efter at have set sin gode ven, Gary 'Mani' Mountfield fra Stone Roses, dø som 63-årig i fjor.
Han indrømmer, at han tidligere har ødelagt koncerter ved at være beruset, og at genforeningen er for dyrbar til at risikere at gøre det igen.
Rygtet siger, at Oasis skal spille hele 23 koncerter i Storbritannien til sommer, og så er det måske en god idé at droppe både cigaretter og alkohol.