***** (fem stjerner)

Bruce Springsteen & The E-Street Band, Casa Arena Horsens

Endnu en rørende, rockende, regerende reelt livsbekræftende og – nå ja – enestående koncert med den (naturligvis) unikke Bruce Springsteen

Well, klicheen var vel efterhånden så aldersstegen, at Methusalem stadig blot var et blink i mælkemandens øje, da den første gang blev taget i anvendelse, men der ER  ingen vej uden om (hvilket i sig selv blot siger alt om, hvilken fortvivlende tilstand verden igennem alt for mange år har været i):
Så her kommer så klicheen igen: Verdens tilstand har medført myriader af skrammede sjæle, blødende hjerter og forskræmte sjæle på flugt mod dét dér ”håb”.

I (til)flugt mod den forkætrede forenende kraft, som kan give os håbet tilbage og kan overbevise os om, at selv i en verden styret af en flotille af kvalitativt udfordrede pletbegavelser, har vi stadig nogle, der vil hinanden godt og promovere noget så anakronistisk som anstændighed.

Ja, undskyld, men der KAN altså ind imellem godt gå lidt bønnemøde i den, når man skal skrive om Bruce Springsteen, og dét gør i øvrigt ikke det fjerneste, når bønnemødet (”Dream Baby Dream” og en ualmindeligt højstemt ”The River” f.eks) blandes med tøjlesløs rock (”Out In The Street” og skønne ”Sherry Darling” f.eks.) og alle tiders boogiebal (”You Never Can Tell” f.eks.). For blot at nævne nogle stykker af de stilarter, chefen mestrer.

Koncerten i Horsens var måske nok ikke helt oppe at ringe på højde med den magiske aften på Roskilde for tre år siden, men den aften var altså enestående og helt magisk, næsten overjordisk.

Så mindre kan sgu gøre det, for uanset hvad så leverer Bruce Springsteen og E-Street Band som liveband på et niveau, som selv de bedste af deres konkurrenter har svært ved blot lejlighedsvis at nå op på. Bossen og band kommer altså bare op på det niveau på jævnlig basis!

Og det kom vi også i Horsens med Bruce Springsteen i et fuldstændig forrygende humør og en i store træk sublim sætliste simpelthen skabt til sådan en smuk sommeraften.

Koncerten var – et par enkelte numre fraset – aldeles fremragende, dirrende og drivende af sjæl og nærvær stort set i samtlige 3 en halv time! En gigantisk ”The River”, en blændende ”Because The Night” og en sviende ”Cover Me” for blot at nævne to.

Først og fremmest var koncerten imidlertid én stor fest, hvor de 30.000 publikummere i store dele af aftenen var med ALLE sammen. Fra forrest til bagerst - det kunne jeg se fra tribunen, hvor jeg var anbragt. Og så lad for resten aldrig mere nogen fortælle dig, at der ikke kan laves lyd på et fodboldstadion. Det lød fornemt på Casa Arena, og man kunne håbe, at nogle fra den triste betonkatedral på Østerbro ville tage en tur på studietur til Horsens og så LÆRE noget.

Men skide nu være med dem. Lad os i stedet glædes over, at der for en stund blev tro, håb og og fest til og trods de martrede sind. Tak Bruce, og så lukker vi med endnu en kliché:
Jamen, den mand er da fantastisk! Og sådan én har man brug for til at skabe en fantastisk aften, og gider du lige holde kæft med tilbagevirkende kraft, brillanter og egeløv hvor var onsdag aften i Horsens sådan én!

Det spillede Bruce og bandet:

“Dream Baby Dream” (Suicide cover).
“Promised Land”
“Badlands”
“No Surrender”
“The Ties That Bind”
“Sherry Darling”
“Two Hearts”
“Independence Day”
“Hungry Heart”
“Out In The Street”
“You Never Can Tell” (Chuck Berry cover)
“Cover Me”
“You Can Look (But You Better Not Touch)”
“Death To My Hometown”
“The River”
“American Skin (41 Shots)”
“Frankie”
“Darlington County” (Stones “Honky Tonk Women” intro)
“I’m A Rocker”
“Workin’ On The Highway”
“Follow That Dream” (Elvis cover)
“I’m On Fire”
“Because The Night”
“The Rising”
“Land Of Hope And Dream”
      EKSTRA
“Backstreets”
“Born In A USA”
“Born To Run”
“Ramrod”
“Dancing In The Dark”
“10th. Avenue Freeze Out”
“Shout”
“Thunder Road”