'Kære venner, tro mig; I kan slet ikke forstå, hvor stolte vi er over, at vi efter 14 års pause kan samle så mange i aften.'
Tim Christensen ser mere end blot stolt ud, når man ser ham denne aften. Faktisk får han en sulten kat, der er kommet i besiddelse af hovednøglen til et mejeri, til at ligne et studie i utilfredshed. Tim stråler.Vi er 5.500 mennesker i et udsolgt Arena Fyn. På scenen er ét af dansk rockhistories i særklasse bedste bands nogensinde, Dizzy Mizz Lizzy, og de stolte ord falder fem numre inde i den første koncert på deres første store turné i føromtalte fjorten år. Næsten præcis tolv år efter, Tim, bassist Martin Nielsen og trommeslager Søren Friis gik hver til sidst i 1998.
At hævde at Dizzy Mizz Lizzy har været savnede svarer til at påstå, at Barcelonas Lionel Messi blot er habil fodboldspiller. Lige fra ”Thorn In My Pride” til trioen halvanden time senere runder af med ”Love Me A Little” og ”Silverflame” stiger stemningen fra gensynsglæde til en regulær ekstatisk syng-med fest. Selv Kim Larsen ville føle sig hængende fast i startklodserne.
Og der alt mulig grund til ekstasen. Dizzy Mizz Lizzy er nemlig stadig et formidabelt rockorkester. Den ikke længere helt så unge trio af knægte er fremragende teknikere, og det beviser de gang på gang i en sætliste, som gør udtrykket ”perlerække” helt og aldeles utilstrækkeligt.
Fra en blændende ”Mother Nature’s Recipe” via en hjertestrengsflående smuk ”Love Is A Loser’s Game” til en tordnende tour-de-force med showstopperen ”67 Seas In Your Eyes”, som blandt andet inkorporerer en legesyg rundgang med Black Sabbaths klassiske ”Supernaut”, er det hér en alt for sjældent set og så meget desto mere velkommen opvisning i overlegen musikalsk legelyst.
Tim Christensen er efter år i balladeland genopstået som den blændende rockguitarist, han er, mens Søren og Martin måske nok har været ude af cirkulation, men de er mindst lige så præcise og samtidigt overlegent swingende, som de altid har været.
Og det bedste er, at det for fa’en ikke kan undgå at blive endnu bedre, som turnéen skrider frem.
Mine damer og herrer; det er forår.
Dizzy Mizz Lizzy er tilbage på landevejen.
Livet begynder mistænkeligt at antage lighed med noget, der er værd at leve.
Rock and Roll!
