For første gang nogensinde måtte Lars Lilholt aflyse: Nu fortæller han om smertehelvedet, operationen - og alt det, der førte op til

Den danske troubadour og sangskriver Lars Lilholt er blevet opereret i ryggen efter et månedlangt smertehelvede. Forinden advarede lægerne ham om, at det ville være 'uansvarligt', hvis han spillede videre. Sangeren besluttede derfor at afbryde sin sommerturne, og det er historisk i en karriere, der har varet i over 40 år.

Specialister var ikke længere i tvivl om, at den 64-årige Lars Lilholt ville gøre alvorlig skade på sig selv, hvis han gennemførte sommerens sidste tre planlagte optrædener. Årsagen er to diskusprolapser i ryggen og en spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen, red), der har gjort, at Lilholt har siddet meget ned under de seneste to måneders koncerter. Rejste han sig op på scenen, var det ofte med en krykke i højre hånd. Men når scenelyset blev slukket, faldt straffen prompte i form af stærke smerter.

Vis mere

Troubadouren var derfor nødt til at kapitulere i mandags. Lars Lilholt aflyste sine sidste sommerkoncerter i Køge, Odense og Silkeborg, så han kunne komme helskindet igennem en planlagt rygoperation. Og der blev handlet hurtigt. Et billede af en nyopereret Lars Lilholt i hospitalssengen dukkede op på hans Facebook-profil dagen efter med besked om, at genoptræningen ventede.

Et nyt kapitel i historien om Lars Lilholt blev dermed føjet til fortællingen om manden, der har leveret lydspor til manges danskeres liv. Og kigger man på den læreruddannede sangers lange karriere, er fortsættelsen opsigtsvækkende. For det er første gang nogensinde, at Lars Lilholt har aflyst koncerter.

Da BT får kontakt til Lars Lilholt i hjemmet mellem Rye og Gammel Rye ved Silkeborg, præsenterer han sig stille.

»Operationen er vellykket. For første gang i tre måneder har jeg ingen smerter. Det er dejligt, men jeg er meget, meget træt,« siger Lars Lilholt.

Han taler med dæmpet stemme. Sætningerne er kortere end dem, man normalt hører, når historiefortælleren Lilholt står frem.

Noget var galt

Rygsmerterne tog til efter en koncert på Jelling Musikfestival i maj, fortæller han. Koncerten gik egentlig udmærket, men da publikum havde klappet Lilholt af scenen, mærkede han pinefulde jag.

»Det er noget, jeg har lagt op til i mange år. Jeg var aktiv fodboldspiller op til en høj alder. Men det var på Jelling, at det gik op for mig, at der var et eller andet galt. Jeg var stædig til at starte med og optrådte med krykker i to måneder indtil nu. Til sidst var jeg altså nødt til at give op,« siger Lars Lilholt.

Sangeren har ikke tænkt sig at gamble med sin krop. Han har med omgående virkning lukket sin kalender i et halvt år.

Vis mere

»Når jeg har tid og overskud, så laver jeg en ny plade. Det er det, jeg skal bruge tiden på. Og jeg har allerede lavet aftaler med de steder, jeg har brændt af.«

Mens københavnerne i Gasolin' i starten af 70'erne voksede sig store ovre i Sofiegården på Christianshavn, havde en ung Lars Lilholt for længst skrevet sin første sang. Lidt senere, sammen med skolekammerater fra barndomsbyen Aalborg, dannede han i 1973 folk-rock gruppen Kræn Bysted´s. Gruppen blev i løbet af årtiet et stort navn på den danske folk-scene indtil opløsningen i 1983. Samme år dannede han Lars Lilholt Band, der stadig er et efterspurgt liveorkester.

Lilholts behov for at ordne sit mellemværende med spillestederne er derfor ikke tilfældigt. For selvom han har solgt sine 35 udgivne plader i et samlet antal, som Rasmus Seebach og Medina kun kan drømme om, (2,5 millioner) så har Lars Lilholt altid været et koncertnavn.

»Det er svært at brænde folk af, som har brugt halve år på at arrangere de koncerter. Det ville jeg ikke. Og så er vi jo cirkusfolk. Vi får ikke løn, hvis vi ikke arbejder. Til sidst på turen i år, da jeg skulle sidde ned under koncerterne, begyndte orkestret at skrue op for tempoet. Så de har båret det, og de har gjort det fantastisk,« siger Lars Lilholt.

Sang betalte for huset

I 80'erne etablerede Lars Lilholt Band sig som live-navn. Bag scenerne gik Lilholt dog rundt på randen af en personlig katastrofe. Hans liv havde været fyldt med stoffer, og angsten var ved at æde ham op. I sin selvbiografi ‘Drømme og Dæmoner’ fra 2010 skrev Lilholt, at alt lige fra kuldsejlet kærlighed til pladeselskabets brudte løfter kunne aktivere angsten.

»Jeg vågnede næsten hver nat, fordi jeg havde mareridt om, at min hals blev skåret over med en slagterkniv,« skrev Lilholt i bogen, efter pladeselskabet havde lavet en lille fejl på hans første soloplade.

I 1985 på juleaftensdag kylede ekskonen Bente Lars Lilholt ud. Det ansporede ham til at skrive en af Danmarkshistoriens største oder, 'Kald det kærlighed', der senere betalte Lilholts hus kontant. I dag har sangeren levet sammen med den 16 år yngre Ninna Thomsen i langt over 20 år. En affære der ifølge et interview med Søndagsavisen begyndte på hotelværelser, men senere gjorde Lars Lilholt rask. I 1992 udgav han sammen med Allan Olsen og Johnny Madsen det succesfulde album Dalton. Herrernes fritidsband af samme navn tog turné samme år. Bag scenen garnerede drengene tilværelsen med druk og rock n'roll.

De tre levemænd i Dalton kunne dog ikke være i samme rum, da turneen var færdig, og Lilholt hoppede på vandvognen. Trioens næste plade kom først på gaden i 2009. Men der var heldigvis mere succes i vente for Lars Lilholt i 90'erne. Opsamlingen 'Gi' det blå tilbage' fra 1998 solgte 350.000 eksemplarer. På det seneste, i 2015, har han deltaget i TV 2s musikprogram 'Toppen af Poppen', der nærmest gjorde Lilholt til et varmere live-navn end før.

Det er rørende

Beskeden om, at Lars Lilholt aldrig havde svigtet sit publikum og aflyst fik i øvrigt tidligere på ugen sangerens folk til at undersøge, om det nu også kunne være rigtigt. Spøgefuldt spurgte de Lilholt, om han ikke aflyste en koncert i Slagelse engang for mange år siden?

»Men det var altså scenen, der væltede. De havde ikke sat den ordentligt op,« siger Lars Lilholt.

Publikum må dog væbne sig med tålmodighed, før de igen ser Lilholt foran mikrofonen med sin karakteristiske violin på skulderen. Ryggen skal være helt god igen, men det fire mand store Lilholt Band og deres forsanger lover at være tilbage på scenerne i sommeren 2018. For som Lilholt siger, så spiller han musik. Det er det, han gør:

»Så længe folk betaler entré, så stiller jeg op. Sådan er det. Jeg synes, at det er en meningsfyldt tilværelse. Jeg er jo formand for en glædespatrulje,« siger Lars Lilholt og tilføjer:

»Lægerne har gjort det fantastisk. Jeg er så glad for deres indsats. Og jeg vil gerne hilse og sige tak til de mange tusinde, der har ønsket god bedring. Det er rørende.«

Vis mere

6 højdepunkter

• 1983:
  Lars Lilholt danner Lars Lilholt Band. Året forinden var han gået solo.
• 1986:
  Udgiver ‘Kald det Kærlighed’ for første gang på pladen Portland. Stemt ind som den bedste danske kærlighedssang nogensinde. Kun overgået af Gasolins ‘Kvinde Min’.
  

  Vis mere

• 1992:
  Tager på turné med Dalton sammen med Johnny Madsen og Allan Olsen.
  »Inden touren var slut, var jeg blevet skilt, og Allan var blevet skilt. Det gik op i lort til sidst,« sagde Lilholt i TV 2s ‘Toppen af Poppen’
• 1998:
  Udgiver opsamlingen ‘Gi’ det blå tilbage’. Albummet har solgt svimlende 350.000 eksemplarer.
• 2010:
  Udgiver selvbiografien ‘Drømme og Dæmoner’. Lilholt sparer ikke på sig selv og fortæller åbent om druk, utroskab, stoffer og svigt.
  

  Vis mere

• 2015:
  Lilholt i bedste sendetid. Deltager i TV 2s musikprogram ‘Toppen af Poppen’ der giver ham endnu et folkeligt gennembrud.

Diskusprolaps er en folkesygdom

Omkring 50.000 danskere får hvert år som Lars Lilholt diagnosen diskusprolaps. Og hvert år bliver 5.000 til 6.000 danskere opereret for sygdommen.

Af: Thomas Ambrosius | tham@bt.dk

Den folkekære troubadour Lars Lilholt er langtfra ene om at være sendt til tælling af en diskusprolaps i lænden. Den smertefulde lidelse er nemlig en regulær folkesygdom under paraplyen muskel- og skeletsygdomme.

Hvert år bliver 5.000-6000 danskere opereret for en diskusprolaps i lænden, og det er bare toppen af isbjerget. Ni ud af 10 personer – omkring 50.000 personer om året – med diskusprolapser i lænden bliver nemlig behandlet med smertelindring samt optræning af ryggen. Det påpeger professor og overlæge Michael Bjørn Russel, Neurologisk afdeling ved Akershus Universitetssygehus i Oslo.

Vis mere

Årsagen til de smertefulde diskusprolapser i lænden er som oftest medfødte, arvelige forandringer i rygsøjlen, tunge, skæve løft samt rygning, der medfører hurtigere nedslidning af disci, altså de bløde stødpuder mellem ryg- og nakkehvirvlerne.

»Faktisk er diskusprolaps i lænden mest udbredt blandt yngre personer under 40 år. Det skyldes sandsynligvis, at det er som ung, at man er stærkest og derfor kan løfte tungere genstande end ældre. Du kan forestille dig en yngre flyttemand, der foretager man tunge og ofte også skæve løft på en dag. På et tidspunkt går det galt, fordi trykbelastningen på disci i lænden bliver for stor. Skaden sker ofte akut,« siger Michael Bjørn Russel.

Diskusprolaps i nakkehvirvlerne er omvendt mere udbredt blandt personer i 40-60-årsalderen. De bliver ofte fremprovokeret af små pålejringer af knoglegevækster, som kan trykke hul i de bløde stødpuder mellem nakkehvirvlerne. Hvert år bliver omkring 600 danskere opereret for denne ofte meget smertefulde lidelse.
»Hvis der går hul på en sådan stødpude, kan der trænge væske ud, som trykker på de omkringliggende nerver,« siger Michael Bjørn Russel.

Træning forebygger

Der er ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem overvægt, inaktivitet og diskusprolaps. Men det anbefales generelt at træne og styrke rygmuskulatoren gennem hele livet for at forebygge lidelsen, pointerer Michael Bjørn Russel:

»Helle Gotved (gymnastiklærer og grundlægger af Gotved Instituttet. red.) trænede hele livet, og da man tog et røntgenbillede af hendes rygsøjle som 80-årig, var hvirvlerne og de forskellige disci tiptopfine. Sandsynligvis fordi hun altid holdt sig i vigør. Hvis man ikke gør nogetsomhelst for at holde sig i form, falder man lige så stille sammen.«