****
(Fire stjerner)
To timers akustisk koncert med Soundgardens sanger Chris Cornell var lige i overkanten, men de store øjeblikke i lørdagens show i København var til gengæld majestætiske.
Okay, ind imellem kom Chris Cornell betænkeligt tæt på kanten af klynkeafgrunden (man er vel et barn af ´90’ernes grungebølge) under lørdagens første af to udsolgte solo-koncerter i København.
Nu er det ikke nødvendigvis diskvalificerende at være barn af bemeldte bølge, men specielt Cornells solomateriale er et pænt stykke ad vejen blot flere af de for den tid så typiske melodisk melankolske moll-malerier – blot tilsat lidt forskellige farver fra gang til gang (eller snarere sang til sang).
Ikke at de sange er direkte dårlige, men en del af dem ER – som én klarsynet publikummer gjorde mig opmærksom på efter koncerten - medvirkende til, at to timers akustisk sidde-ned koncert med maestro Cornell nok var lige i overkanten.
Når det er sagt, var koncerten i perioder afgjort en messe værd. Sågar en majestætisk messe. Når Chris Cornell bruger sin stemme rigtigt er det nemlig dét, hans vidtfavnende vokal skaber; noget majestætisk og dertil så sandelig også i perioder noget regulært tryllebindende.
Jeg skulle hilse at sige, at jeg ville have forsvoret, at nogen ville være i stand til at vride Michael Jacksons gamle dance-hit ”Billie Jean” om til en nøgen, hjerteskærende og inderligt insisterende ballade – men det kunne Cornell.
I øvrigt godt hjulpet af keyboardmand og cellist Bryan Gibson, som spilllede lys og skygge ind i både dén og en ualmindeligt vellykket coverversion af – af alle sange - ”Nothing Compares To U”.
De to var netop majestætiske – i lighed med udgaverne af Soundgardens ”Fell On Black Days”, ”Blow Up The Outside World” og – selvfølgelig – ”Black Hole Sun”. Sidstnævnte om nogen Chris Cornells signatursang.
Mindre majestætiske men til gengæld gribende øjeblikke fik vi i covers af Temple Of Dogs ”Wooden Jesus” og den fænomenale ”Say Hello 2 Heaven”. Og så var det om ikke andet så overmåde morsomt at høre den charmerende sanger fortælle, at han inden turnéen havde bestemt sig for, at han nu altså ville til at spille U2’s gamle ”One”.
Da han imidlertid slog ”One” op på nettet for at lære teksten undrede han sig noget over, at ordene ikke rigtigt syntes at passe til melodien. . .
. . . Indtil han opdagede, at det var teksten til METALLICAs sang af samme navn, han sad med. Hvorefter han sang U2’s melodi med Metallicas tekst!
Man kunne så godt have undværet endnu en vandretur ind i mindelunden i så udtrådte Jesus-sandaler som Dylans ”The Times They Are A’Changin’” og Lennons ”Imagine”, men hva’ fanden; det var nu en ganske fornøjelig aften med én af de sidste 25 års bedste amerikanske rocksangere. . .
. . . Som nu så har haft sit Neil Young moment og for min skyld gerne efter denne tur må smutte hjem og få gang i Soundgarden igen.
Chris Cornell, DR Koncerthuset, København 26. marts.
