'Vi har det da nogenlunde her, her på Østre Gasværk,' synger nationalskjald Kim Larsen.

Og det er, hvad gasværkets nye musical er; nogenlunde. Ikke en forestilling, der får hjerteregionen til at gallopere - men heller ikke den kubrikterning af en forestilling, jeg havde set komme med den opgave, iscenesætterne har stillet sig selv: at komprimere Ken Folletts storsælgende 1.000 sider lange kampestensroman, spækket med 1100-tallets intriger, begær, politik, religion, arkitektur og kærlighed, ned i en to en halv time lang forestilling.

Faktisk kunne 'Jordens søjler' godt bruge netop en skjald af den type, man kender fra gamle nordiske sagaer. Én person, der gerne med et satirisk glimt i øjet, binder historien sammen og forklarer for os publikum.

Godt nok optræder der en registrant, der indimellem modtager nogle instrukser fra Prior Phillip. Men det er kun sporadisk.

For der er behov for at binde sammen og forklare. Historien i 'Jordens søjler' er kompleks og følger adskillige spor, forvirrende i den første lange del af forestilling. Selv jeg, der har læst romanen (omend hurtigt), havde svært ved at følge med i begyndelsen.

At sige, at 'Jordens søjler' sejler, er ikke helt fair, men de mange personer, og deres indbyrdes relationer er svære at aflæse. Dramatiske højdepunkter (et af Folletts specialer) følger hinanden i et hæsblæsende tempo.

Jeg valgte at gøre, som når det danske fodboldlandshold spiller; læne mig tilbage og håbe, at det går over og bliver bedre. Det gør det, men først for alvor efter pausen, hvor der er skåret ind til benet eller rettere benene, kærlighedshistorierne, der ender som én kærlighedshistorie.

Tvunget af omstændighederne har iscenesætterne fravalgt hovedpersonen, nemlig katedralen, der bygges i den fiktive by Kingsbridge.

Jeg havde forventet at se kulisser, der på en eller anden måde flettede sig ind i gasværkets ramme, den runde mur, og som kunne antyde bygningen af en katedral.

I stedet er scenografien helt enkel. Scenen er rund, en del af den kan hæves, nogle mønstre på scenen lyses op, indimellem imponerende kreativt. Som i en central scene i anden afdeling, hvor både William og Alfred må indse, at de hverken kan eller vil elske, kun hade.

Den enkle scene fungerer, sceneskiftene kører i et fornemt flow.

'Jordens søjler' er en moderne gennemkomponeret musical af 'Jesus Christ Superstar'-skolen,  stort set uden dialog. Man kan kalde det en let opera - eller en tung operette, for den sags skyld. Det er især tungt at komme igennem i første afdeling, hvor sangene melodisk varierer mindre end i anden. Tungt? Ja, for en i forvejen rodet handling bliver ikke lettere i det musikalske forløb helt uden dialog.

Lasse Aagaard er en rutineret og begavet musicalkomponist, senest med 'Skammerens datter' 1 og 2. Det veksler mellem klassisk sang, indlysende middelalderlig madrigal sang og tonesprog, chanson, passager der minder om 70ernes prog-rock - og mere poppede refrainer. Et sted i første afdeling befandt vi os pludselig i et Rasmus Seebach-omkvæd.

Selvom 'Jordens søjler' udpræget er et stykke teamwork, bærer søjlerne bedst i et par håndfulde ørehængende solonumre, hvor figurernes situation og personlighed skæres i relief, som Laus Højbys Jack skærer figurer i træ.

Alle spillere gør det godt, især ros til Kasper Leisners bygmester, Tomas Ambt Kofods biskop og Caspar Phillipsons Prior Peter, der med hver deres autoritet i spillet skaber en ro i en flagrende historie. Og til dygtige Andrea Pellegrini, der har både skuespiltalent og sine erfaringer fra flere operaer med sig.

Det er så skrevet med det forbehold, at det aldrig rigtig helt står klart, hvad den konspiratoriske usurpator biskops Walerens motiver og baggrund er, udover at han vil have magt.

Laus Højby imponerer som en af forestillingens ledefigurer, han er en god, intuitiv skuespiller - og synger flot. Ifølge det allestedsnærværende internet er det kun anden gang, han er med i en musical. Det kan han godt gentage.

Men størst i den tre timer lange forestilling er dog Maria Lucias solonummer, som muligvis hedder 'Uden dig', hvor hun erklærer sin kærlighed til Højbys Jack - hold da mjødparty, hvor det er velkomponeret, og hvor hun synger det blændende.

Klubben, der består af musical-klassikere som 'Don't Cry for Me Argentina' og 'On My Own' fra 'Les Miserables', kan meget vel have fået et nyt medlem.

En håndfuld fornemt arrangerede korsange fortjener også en 'honorabel mention'.

Både som fortælling og i sin musikalske form stiller musicalversionen af 'Jordens søjler' enorme krav til sit publikum. Men fornemmelsen, jeg forlod Østre Gasværk med, var ikke desto mindre positiv. Fordi det totale billede er flot. Kollektivet fungerer. Og følelsen bliver varmere, efterhånden som plottet tyknes og kærligheden overvinder iscenesætternes benspænd. ¨To stjerner for første afdeling og fem for anden bliver til fire.

'Jordens søjler', Østre Gasværk, premiere onsdag aften.

Medvirkende: Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Laus Høybye, Caspar Phillipson, Tomas Ambt Kofod, Kasper Leisner, Andrea Pellegrini m.fl..
Orkester Hal Parfitt-Murray (violin), Lea Havelund Rasmussen (cello), Bo Rande (flygelhorn, synth, slagtøj), David Hildebrandt (slagtøj), Ale Carr (cittern, guitar) og Nikolaj Busk (kapelmester, klaver, orgel)
Romanforlæg Ken Follett
Instruktion Jacob Schjødt
Scenografi og Kostumedesign Astrid Lynge Ottosen
Dramatisk bearbejdelse og musik Lasse Aagaard
Dramatisk bearbejdelse og tekst Thomas Høg og Sune Svanekier
Musikalske arrangementer Nikolaj Busk
Korarrangementer Nikolaj Busk, Johnny Jørgensen og Igelese Ete