Så gør han det igen: smider bukserne og viser sin bare. Den store Take That reunion-turné har netop nået enden i München. Robbie Williams benyttede lejligheden til at til at sige farvel - på sin egen måde.

Årets største rockturné sluttede fredag i München. Ifølge rapporterne fra den sydtyske storby var det et gribende øjeblik, da Jason, Mark, Howard, Gary og Robbie omfavnede hinanden til sidst.

Forinden havde Robbie Williams taget fusen på de bayerske Take That-fans, da han pludselig smed bukserne under sit eget nummer 'Come Undone'. Præcis som han gjorde i Tivoli sidste år under et interview med TV 2.

Robbie, 38 på vej mod ti, sang:

- I don’t think you’re ready for this jelly, ’cos my body’s too bootilicious.
Derefter trak han bukserne ned og moonede på det udsolgte stadion. Derefter løftede den uregerlige popstjerne sin pegefinger til læberne og gentog:

- It’s just way too bootylicious for you all.
 
For danskere, der kender årsagen til aflysningen af koncerten, der skulle have fundet sted i Parken d. 16. juli, kan billedet af den moonende Robbie Williams sikkert fremkalde nogle uhåndterbare billeder på den indre nethinde. Om det lille stunt var en hilsen til den danske presse, som Robbie har hånet siden den ulyksagelige hummer på NImb, vides ikke.

Inden koncerten skød Robbie enhver drøm om en fortsættelse af Take That-samarbejdet ned på et pressemøde.

- Jeg kommer tilbage på turné med mit næste album. Jeg burde ikke sige dette. Mit management siger, lad være med at sige det. Jeg burde ikke annoncere det på dette tidspunkt, men det er hvad der vil ske, sagde han.

Men han medgav dog, at det var et svært øjeblik:
- Det er meget mærkeligt på grund af vores fælles historie. Og nu går vi hver til sit.