Den danske sanger Jimilian udsender fredag en single med en international, kontroversiel samarbejdspartner.

Jimilian, der især er kendt for sit samarbejde med ’Nede Mette’-rapperen Blak, fik nemlig for to uger siden besøg af den hypede, amerikanske rapper 6ix9nine i sit studie i København, og nu er de så klar med singlen ’Kick’.

Problemet er, at 6ix9ine for tiden bærer rundt på en alvorlig sag om børneporno.

Sidste år blev den 22-årige rapper fra New York nemlig dømt for at have taget en række fotos og video af ’seksuel karakter’ af en blot 13-årig pige.

6ix9ine.
6ix9ine. Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

6ix9ine, der går under det borgerlige navn Daniel Hernandez, nægtede kendskab til, at pigen var mindreårig, men erkendte sig alligevel skyldig og fik tre års betinget fængsel.

6ix9ine er for tiden på Europa-turné og gav om aftenen efter sin studiesession med Jimilian koncert i Store Vega i København, hvor en kvindelig bartender blandt andet sagde sit job op i protest over, man støttede en dårlig rollemodel.

Jimilian fortæller, at samarbejdet opstod lidt spontant igennem hans storebrors netværk.

Han troede ikke på, det kunne lade sig gøre, men pludselig stod 6ix9ine foran ham, klar til at lave musik…Og spille Playstation.