Der blev fundet en rigtig filmklassiker frem, da Michael J. Fox spillede sammen med Coldplay i New Jersey.

Chris Martin gav sin søn en oplevelse af de helt store, da han sammen med sit band Coldplay spillede i New Jersey forleden. Chris Martin og sønnen Moses deler en passion for filmen ”Tilbage til fremtiden”, og filmens soundtrack står også højt på favoritlisten hos de to. Så da Moses skulle overvære farmands koncert, lavede han en videohilsen til farmand.

»Hej far, det er din søn, Moses. Jeg vil bare høre, om du ikke vil spille en sang fra begge vores yndlingsfilm ”Tilbage til fremtiden”. Jeg elsker dig meget højt.«

LÆS OGSÅ: TV: Første smugkig på det nye Prison Break 

Men Chris Martin nøjedes ikke med at spille en sang, han hev lige skuespilleren Michael J. Fox med på scenen (Hovedrollen Marty McFly) og spillede først sangen ”Earth Angel” efterfulgt af filmhittet ”Johnny B Goode”, hvor Michael J. Fox på sidste nummer fik lov til at gentage de vilde rifts som han spillede i ”Tilbage til fremtiden” fra 1985.

Der var ingen tvivl om Chris Martins glæde ved filmen, da han skulle præsentere Michael J. Fox, lød ordene:

»Fra den bedste film nogensinde: Michael J. Fox.«

LÆS OGSÅ: Se Mads Mikkelsen i ny Doctor Strange trailer

Skuespilleren har i mange år lidt af Parkinson, men man mærkede ikke noget til sygdommen på scenen, hvor Michael J. Fox gav den gas.

»et var en drøm som gik i opfyldelse,« lød det fra Chris Martin efter at have spillet ”Johnny B Goode” sammen med skuespilleren.

Artiklen er oprindelig bragt i HER&NU.