Med kun én dags varsel aflyste Adele i sidste uge pludselige sine forestående koncerter i Las Vegas.

I en tårevædet Instagram-video fortalte den 33-årige britiske verdensstjerne, at hun desværre måtte udskyde sine koncerter til et senere tidspunkt på året, da showet ikke er klar. At det blandt andet skyldes, at halvdelen af hendes hold er ramt af corona.

»Undskyld! Vi har været vågne i over 48 timer nu for at finde ud af det. Vi er løbet tør for tid. Jeg er så flov,« lød det blandt andet i Instagram-videoen, der hen over weekenden er blevet set over 16 millioner gange.

I kommentarfeltet vælter det ind med trøstende ord fra fans, men der også dem, der ikke udviser helt samme forståelse.

Adele er tilbage.
Adele er tilbage. Foto: Pressefoto
Vis mere

Blandt andet skriver en Veronica Betancur fra Colombia:

»Du er god for 1,4 milliarder. Og dette er takken og mulighederne til dine fans, som altid har støttet dig. Det er ikke acceptabelt at aflyse med så kort varsel. Tilbagebetal alle de udgifter, som folk har investeret. Jeg er ret sikker på, at du har råd til det.«

Den britiske avis Daily Mail skriver, at de er blevet oversvømmet af mail fra sure fans, der har ofret mange penge på at komme til Las Vegas.

Ifølge koncertarrangøren er det muligt at få pengene tilbage fra koncertbilletten, men fansene er især vrede over nu at have købt flybilletter og lejet hotelværelser til ingen verdens nytte.

Avisen har blandt andet talt med Thomas Wright fra South Carolina, som ud over to koncertbilletter har betalt 10.500 kroner for fly og hotel.

»Jeg ved, jeg ikke får mulighed for at få fri fra arbejde til at komme tilbage. Jeg ved også, jeg ikke får råd til at komme tilbage,« fortæller han.

Man regner med, at koncertrækken i Las Vegas udskydes til april.

Daily Mail har bedt en pr-eksperten Mark Borkowski kommentere Adeles sidste øjebliks-aflysning, som han kalder for en 'katastrofe' for sangerinden.

»Det er ikke godt for Adele, og det tror jeg godt, hun ved. Hendes reaktion virkede meget ægte. Jeg tænker, det kommer an på, om fansene tror på hende eller ej,« lyder det fra pr-eksperten, der tilføjer, at Adele bliver nødt til at gøre noget hurtigt for at mildne de vrede fans – især efter at hun også aflyste sine seneste koncerter i London i 2017.

Adele, der i november udgav sit fjerde album, '30', har generelt set ikke stået meget på scenen i de senere år, og vi skal helt tilbage til maj 2016 for hendes sidste koncert på dansk jord, hvor hun spillede i Jyske Bank Boxen i Herning og i Forum i København.

Se hendes Instagram-opdatering herunder: