Les Claypool og hans band Primus er aktuelle med albummet ’Green Naugahyde’. Det er deres første i knap 12 år, og der er flere grunde til, at det har taget så lang tid, fortæller han til B.T..
Primus vendte i mandags tilbage med den værdige comebackplade ’Green Naugahyde’. Og i begyndelsen af juli spillede de en udsolgt koncert i Store Vega – deres første på dansk grund i 13 år.
I dén anledning mødte B.T. hjernen bag bandet, frontmand og bassist, Les Claypool på et hotel i det indre København.
Og det var en afslappet, kaffeslubrende Les iført sixpence og vest, der fortalte om alt fra sin familietragedie, over at bevæge sig ud i andre kunstneriske projekter ved siden af musikken til inspirationskilderne, der ligger til grund for hans surrealistiske univers.
Koncerter mod leukæmi
Les Claypools nyfødte nevø blev sidste år diagnosticeret med leukæmi. Det var et chok for hele familien, og sammen med Primus besluttede sig for at stable en velgørenhedskoncert på benene for at skrabe penge sammen til tre års kemoterapi. Det forsinkede Primus’ comeback en smule, og Les fortæller også, at han havde et noget ambivalent forhold til at spille koncert i sådan en kontekst:
– Well, det stank for at sige det ligeud. Det er klart, at man hellere havde levet sit liv uden at være tvunget til at gå igennem sådan noget. Men på den anden side, så var det samtidig vidunderligt at have muligheden for at kunne hjælpe min bror på den måde, og at folk kom og bakkede op om projektet på den måde. Men det er selvfølgelig sindssygt trist. Somme tider kommer tilværelsen bare og sparker dig lige i skrævet; min bror har det virkelig hårdt for tiden.
Men Matthew kommer sig?
– Han lever i hvert fald. Det er ikke standarden, at spædbørn overlever leukæmi, men han er en hård lille nyser, så jeg tror selvfølgelig på, at han klarer den!
Filmnørden Les Claypool
Mens Primus har ligget stille, har Les Claypool spillet med i forskellige jambands og supergrupper og medvirket på musikervenners plader.
Men han er også sprunget ud som filminstruktør – i 2006 han stod bag kameraet i mockumentary-værket ”Electric Apricot” – og debuterede ikke mindst som forfatter til bogen ”South of the Pumphouse”. Les understreger, at det store lærred er hans største passion ved siden af musikken, og at hans debutbog faktisk udsprang af et af hans filmmanuskripter.
– Altså, nogle af mine største idoler er filminstruktører: Frank Capra (”Det er herligt at leve”, ”Arsenik og gamle kniplinger”), Elia Kazan (”I storbyens havn”, ”Omstigning til Paradis”), Sergio Leone (”Den gode, den onde og den grusomme”, ”Vestens hårde halse”), Stanley Kubrick (”Rumrejsen år 2001”) og Coen-brødrene (”No Country for Old Men”).
– Derfor lå det ligefor at kaste sig ud i et filmprojekt, da jeg endelig havde muligheden. Så vi lavede ”Electric Apricot” for de få penge og midler, vi havde, og resultatet blev faktisk ret godt. Vi vandt nogle priser til festivaler osv., men solgte så filmen til National Lampoon (”Delta kliken” og ”Fars fede ferie”-serien”), som kort efter kom i problemer, da direktøren røg i fængsel for aktiebedrag. Og så druknede filmen ligesom i det…
Les ærgrer sig åbenlyst over, at hans film ikke kom verden rundt, tager en slurk kaffe og fortsætter:
– Men det at lave film er noget helt andet end at lave musik. Det er en kæmpe samarbejdsproces, og der er mange flere involverede, end der er i musik. Jeg nød det, men arbejdsbyrden var enorm. Det var også hårdt at skrive bogen, og det var på mange måder det omvendte af at lave filmen; ekstremt introspektivt og meget isolerende.
Inspiration fra Peter Gabriel og David Lynch
Kender man til Primus, så vil man også kende til bandets mange bizarre figurer – især levendegøres dyreverdenen; både katte, bævere, egern og forskellige former for fisk har spillet store roller i tekstuniverset. Ikke ulig det, Frank Zappa havde gang i, da han stadig levede. Men Primus’ det er ikke hér, Claypool har fundet sin inspiration.
– Jeg har aldrig været den store Zappa-fan – jeg er faktisk først begyndt at lytte til ham inden for de seneste par år. Jeg har altid respekteret ham og har indimellem fanget noget af ham, når bandets Zappa-nørd, Ler (guitarist Larry LaLonde, - Red.), har lyttet løs. Det samme gælder Grateful Dead og andre Jerry Garcia-ting.
– Men inspirationen til at lave musik af den mere abstrakte art udspringer af min kærlighed til The Residents, tidligt Public Image Ltd., de gamle Peter Gabriel-plader. Du ved, han spillede koncerter med iført kjole og en rævemaske… Jeg mener… SÅDAN Peter!, griner Les og fortsætter:
– Idéerne til teksterne kommer selvfølgelig også fra film. Her den anden dag viste jeg mine to børn ”Eraserhead” (visuelt grum kultfilm af David Lynch fra 1977, - Red.). Det har formentlig mærket dem for livet, skraldgriner Claypool.
– Måske var de lidt for unge til at se den. De flippede i hvert fald lidt ud…
Primus er, som skrevet, som skrevet aktuelle med deres comeback og syvende studiealbum ’Green Naugahyde’, og Claypool lovede desuden i interviewet, at bandet snart vil komme tilbage til Europa.
