Tog han, eller tog han ikke coke?

Beskyldningerne har været mange, efter et udklip af selve liveudsendelsen har floreret på de sociale medier. Her laver forsangeren fra aftenens vinder af Eurovision, Damiano David, en bevægelse, der kunne ligne, at han tager coke på det bord, bandet sidder ved.

På det efterfølgende pressemøde afviste han dog de beskyldninger.

»Thomas smadrede et glas (bandets guitarist). Jeg tager ikke stoffer. Vær sød at lade være med at sige det. Helt seriøst, igen kokain. Vær sød ikke at sige det,« gentog forsangeren endnu en gang.

Især på Twitter var der heftige beskyldninger imod Damiano David. Mange var overbeviste om, at de havde fanget Eurovision-vinderen i fuld færd med at sniffe kokain.

'Det er en katastrofe for konkurrencen. Jeg har set showet siden 80erne – det her var sidste gang, jeg så det,' lyder det fra en Twitter-bruger.

En anden skriver mere ironisk: 'Han er i et rockband. Selvfølgelig drikker han te.'

Der er dog flere Twitter-brugere, der bakker Damiano David op. Blandt andet ved at gøre det klart, hvorfor det ikke er, at han er blevet fanget med fingrene i kagedåsen.

Du kan se pressemødet, hvor Damiano David bliver spurgt, om han tog coke under showet, i bunden af artiklen.