Eric Clapton melder sig i koret af vaccine-skeptikere.

I februar fik den 76-årige sanger sit første skud coronavaccine. Det har han siden fortrudt.

Rocklegenden, der står bag numre som 'Tears in Heaven' og 'Layla', har fortalt om sin »katastrofale« erfaring med vaccinen, der efterlod ham i tvivl om, hvorvidt han nogensinde ville kunne spille igen, skriver musikmagasinet Rollingstone.com.

»Jeg fik det første stik med AZ (AstraZeneca, red.) og fik straks alvorlige reaktioner, der varede ti dage. Jeg kom mig til sidst og fik at vide, at det ville gå 12 uger før den anden…,« skrev Clapton i et brev til den italienske arkitekt og filmproducer Robin Monotti Graziadei, der med Claptons velsignelse har offentliggjort brevet.

Eric Clapton fortryder, at han blev vaccineret mod corona. Foto REUTERS/Neil Hall
Eric Clapton fortryder, at han blev vaccineret mod corona. Foto REUTERS/Neil Hall Foto: NEIL HALL
Vis mere

Men allerede efter seks uger blev han indkaldt til sit andet stik.

»Det er overflødigt at sige, at reaktionerne var katastrofale. Mine hænder og fødder var enten frosne, følelsesløse eller brændende og stort set ubrugelige i to uger, jeg frygtede, at jeg aldrig ville spille igen,« skriver han.

Eric Clapton mener, at han og resten af befolkningen er blevet udsat for »propaganda«, der har ladet forstå, at vaccinen er sikker for alle.

Herhjemme er AstraZeneca-vaccinen som bekendt blev fjernet fra vaccinationsprogrammet. Beslutningen blev truffet efter, der var påvist en sandsynlig sammenhæng mellem tilfælde af sjældne, men alvorlige blodpropper og vaccinen fra AstraZeneca.