Da musiker Erann David Drori, bedre kendt som Erann DD, skulle vælge mellem sin uddannelse eller at indspille en plade, fik han et råd af en ven, der har præget hans måde at leve sit liv på, og som minder ham om, at han skal huske at smile til verden.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

»Brug tid på det, der gør dig glad, og lev i nuet. Hvis du gør det, så finder du det smukke i livet. Det vigtigste er at leve med et smil på.«

Har du ikke gjort det tidligere?

»Det har jeg ikke altid været god til. Det er en evne, man finder. Der har altid været en masse kærlighed, og jeg har haft en god barndom. Men barndommen har også været splittet op med religion, indoktrinering, ting, man skulle, regler og alt muligt mærkeligt. Det har været forvirrende at være født i dejlige Danmark og føle sig dansk og så skulle til Israel for at finde mine rødder på en jødisk skole, selv om jeg faktisk har rødder i Yemen. Det har været en lang vej, men det er fantastisk at vide, hvor jeg hører til nu.«

Hvordan har du fundet ud af det?

»Det hjælper meget at få en familie. Når man får nogle børn, en kone, man er glad for, og bliver bekræftet igennem musikken, så går det op for en, at man faktisk har opnået ret meget og kan finde ud af en masse ting. Efter jeg er fyldt 50, har jeg fundet ud af, at jeg kan slappe mere af. Det hænger nok også sammen med alderen, men det er blevet klart, at der er få ting, jeg ved noget om, og alligevel en masse, jeg har gjort rigtigt. Jeg bestræber mig dog stadig på at blive bedre, selv om jeg føler, at jeg kan slappe mere af – for det kan altid blive bedre. Når jeg ser tilbage, har det ikke været en dans på roser, det har været et liv på godt og ondt. Når det så er sagt, er det dejligt, at brikkerne endelig er faldet på plads.«

Hvad er så noget af det vigtigste?

»Det er en kunst at vælge, hvad man vil bruge sin tid på. Hvor mange penge har man brug for, og hvor glad vil man være? Der skal man finde en balance inde i sig selv. Det er vigtigt at forstå, især når man er ung, for der er man ofte forvirret over, hvad man skal, og hvorfor det er så svært. Man dømmer sig selv hårdt, men man skal fastholde det originale. Jeg trives utrolig godt med folk, der er lidt på kanten, lidt skøre, men originale. Der er mange, der kommer til at skjule det originale bag en facade, og dem skal man enten hjælpe eller undgå. Når man kommer lidt op i alderen, har man også lidt mere overskud til at hjælpe dem, der gemmer sig bag alle mulige facader.«

Har du altid været en glad person?

»Ja, det her med at leve med et smil på har altid ligget i mig. Det var faktisk sådan, jeg besluttede mig for at lave musik. Jeg stod på et tidspunkt mellem at skulle vælge mellem min uddannelse eller lave en plade. Jeg kunne ikke begge ting. Min ven sagde til mig: 'Når du smiler, så kører bussen – og den måde, du smiler på, når du laver musik, den er smukkest.' Det er nok det bedste råd, jeg nogensinde har fået, for det giver et drive, og det heler på så mange måder. Når man smiler ægte, er man i harmoni med det, man laver, og der hvor man er. Man kan ikke være perfekt, men i det øjeblik man smiler, er man perfekt. Så jeg valgte det, hvor jeg smiler mest, og jeg tror altid, man vælger rigtigt, hvis man vælger ud fra det.«