Den svenske Eurovision-legende, Carola Häggkvist, skal opereres.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Hun har fået en cyste på stemmebåndet, og nu kan hun ikke længere udskyde et indgreb.

»Jeg er både lidt nervøs og en smule bange,« skriver hun.

Under sine koncerter i december havde hun store problemer med stemmen.

»Både jeg og lægerne har udskudt operationen, da det er gået godt med at gennemføre koncerterne. Indtil nu. Jeg kan næsten ikke få tonerne ud nu,« skriver hun.

Carola Häggkvist vandt Eurovision i 1991 med sangen 'Fångad av en stormvind.'