Den legendariske sanger og sangskriver LaShawn Daniels er angiveligt død i en alder af 41 år.

Dermed har megahits som 'Telephone' af Lady Gaga og Beyoncé, 'Say My Name' af Destiny´s Child og 'It´s Not Right But It´s Okay' af Whitney Houston mistet deres skaber.

Det skriver det engelske medie The independent.

LaShawn Daniels vandt flere priser som sangskriver. Blandt andet flere Grammy Awards, og musikstjernens død har fået flere fans og tidligere samarbejdspartnere til tasterne på de sociale medier.

'Vi skulle gå amok i næste uge. Dit eftemæle vil aldrig blive gemt. Det her er så sindssygt,' lyder fra den amerikanske sangerinde Kehlani på Twitter, mens den engelske sanger og sangskriber MNEK også har sat ord på LaShawn Daniels´ død.

'Han har kun produceret cirka alle mine yndlingssange...Det her er så trist,' lyder det fra ham på Twitter.

LaShawn Daniels har tidligere arbejdet sammen med stjerner som Michael Jackson, Spice Girls og George Michael.

Ifølge MTOnews.com var det en bilulykke, som var årsag til Daniels tidlige død.