Rocken er døende – helt bogstaveligt.
Langt de fleste helt store rockstjerner er for længst fyldt både 72, 73 og 74. Og uanset hvor mange penge rocklegender som Paul McCartney og Mick Jagger har stående på bankbogen, så banker alderdommen hårdt på døren. Og det er de færreste af både dem og os, der får lov til at opleve vores 90-års fødselsdag.
»I et halvt århundrede har vi fulgt rocklegender som Eric Clapton, Rolling Stones og Alice Cooper. Nogle gange har de skabt historiske værker. Andre gange har de skuffet os. Men de har altid været her, når vi har haft brug for dem. Det kan være svært at forestille sig en verden uden dem.«
Sådan skriver Steven Hyden om stjernerne af den såkaldt klassiske rock i sin bog 'Twilight of the Gods'.
Lige siden Elvis Presley svingede med hoften, og Bob Dylan 10 år senere satte el til guitaren, har den klassiske rock været en del af verdensbilledet.
'Nye' navne som Pearl Jam, Nirvana og Oasis har lagt vejen forbi. Men hverken Liam Gallagher eller Kurt Cobain kunne erstatte Mick Jagger.
Og selv årtier efter The Who udfordrede skæbnen med teksten 'Hope I die before I get old', og Rolling Stones erklærede 'Time is on our side', er det Stones, Dylan og The Who, vi bringer frem, når det er 'rigtig rock', vi har brug for.
»Det var dem, der banede vejen. De opfandt genren, en sang ad gangen. Originalerne er altid bedre end kopierne. Og selvom der er blevet skabt meget god rockmusik i både 80'erne, 90'erne og siden årtusindskiftet, så er der ingen, der har skrevet en ny 'My Generation' eller 'I Can't Get no Satisfaction',« siger Steven Hyden.
I løbet af de seneste fem-seks år vi mistet musikalske superstjerner som David Bowie, Lou Reed, Tom Petty, Glenn Frey og Prince. Og et hurtigt kig på classic-rock-eliten sender også en klar besked. Musikstjernerne – og dermed genren – har ikke langt igen.
Således er Bob Dylan 78, Paul McCartney er 77, Paul Simon er 77, Mick Jagger er 76, Pink Floyds Roger Waters er fyldt 75, og 23. september fylder én af grønskollingerne, Bruce Springsteen, 70 år.
Blandt de øvrige aldrende rockstjerner er Brian Wilson, Carole King og Paul Simon alle 77 år, Rod Stewart og Eric Clapton er 74, og Elton John er 72 år.
I 90'erne var rocken stadig branchens bedst sælgende genre. Men så blev teknikken digital. Og efter musikbranchens bedste år nogensinde, 1997, styrtdykkede salget på verdensplan. I stedet for at købe fysiske lp'er og cd'er gik det hele op i download via computer.
Senere blev pc'en afløst af mobiltelefonen, og download blev til streaming. Poppen og hiphoppen har i løbet af de seneste år genvundet en del af det tabte terræn. Men som rockartist må du ifølge bladet Billboard tage til takke med en brøkdel af fortidens salgstal.
'Musikken er altid i forandring. Men det er sjældent, at en hel genre uddør for øjnene af os,' skriver Steven Hyden i 'Twilight of the Gods'.
Og forandringen er markant.
Mens rockgrupper som Pink Floyd, Beatles og Rolling Stones havde noget nær ubegrænset kunstnerisk frihed, fungerer nutidens internationale musikbranche ifølge danske Chief One under helt anderledes vilkår.
»I dag styres en stor del af den amerikanske musikscene af fem små producergrupper i Los Angeles. Og derfor lyder musikken utroligt ens,« siger den danske rapper, producer og sangskriver til B.T.
